BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Treårig projektstilling om styrkelse af den akutte sundhedsindsats på Bornholm
Vil du være med til at skabe blivende forandring i den akutte sundhedsindsats på Bornholm – internt i kommunen og på tværs af sektorer? Kan du holde overblik og sikre fremdrift i et projektforløb med flere spor og en bred interessentgruppe? Og kan du kombinere sundhedsfaglighed med akademisk metode? Så er det dig, vi søger, til en spændende treårig tværgående projektstilling i Center for Sundhed og Forebyggelse.
Både på landsplan og lokalt på Bornholm er der politisk fokus på at sikre, at unødvendige akutte indlæggelser undgås – og at patienter, som har behov for en akut indlæggelse, modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet før, under og efter indlæggelsen. Det tværsektorielle samarbejde i regi af Sundhedsklynge Bornholm har akutindsatsen som fokusområde. Samtidig har Sundhedsstyrelsen udsendt nye kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner, som indeholder en række nye forpligtende krav til både kommuner og regioner, som skal implementeres.
Som projektleder vil din primære opgave være at drive både udviklings- og beslutningsprocesser internt i kommunen og på tværs af sektorerne, og du vil være medvirkende til, at nye tiltag på akutområdet gennemføres med mere sammenhængende patientforløb på Bornholm som endemål.
Ansættelsen er i Center for Sundhed og Forebyggelses Tværgående Sundhedsteam, hvor du bliver en del af et større kontorfællesskab, som har det tværgående samarbejde som fællesnævner. Derudover vil særligt den kommunale sygepleje, kommunens Center for Ældre, Bornholms Hospital, Regionens Akutberedskab og øens praktiserende læger være tætte samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Vidensindsamling og analyse af muligheder og barrierer for positiv forandring på akutområdet, herunder ift. tværsektorielle, fælles indsatser
- Udarbejdelse af oplæg til beslutning om kommunale og tværsektorielle tiltag i projektperioden
- Interessentinddragelse
- Koordinering med eksisterende tiltag og igangværende udviklingsspor
- Understøttelse af implementeringen af forbedringer og nye tiltag som fx kompetenceløft, omorganisering, nye samarbejdsaftaler og tværsektorielle indsatser mm.
Om dig:
Vi ønsker os, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse gerne med relevant akademisk overbygning. Erfaring fra både hospital og kommune med deraf følgende forståelse for det tværsektorielle samspil og muligheder vil være en fordel.
Som person trives du med en høj grad af udvikling og med at ”asfaltere vejen, mens du kører på den”. Du kan lide at arbejde med en stor grad af selvstændighed og kan disponere over din arbejdstid og levere skriftlige oplæg indenfor faste deadlines. Du kan lide at have mange bolde i luften samtidig, og du er god til at facilitere dialog og samarbejde mellem forskellige aktører. Du har en bred faglighed og formår at omsætte denne til strategiske oplæg. Sidst men ikke mindst har du en nysgerrig og åben tilgang til dine opgaver og til dine nærmeste kollegaer omkring dig såvel som andre samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på:
- at du har relevant sundhedsfaglig uddannelse gerne med akademisk overbygning
- at du både har en bred faglighed og formår at arbejde på et strategisk overordnet niveau
- at du er en dygtig mundtlig og skriftlig formidler
- at du har gode koordineringsevner og er i stand til at samarbejde på tværs af sektorer og ledelsesniveauer
- at du har interesse for og gerne kendskab til det tværsektorielle arbejde
- at du er kompetent til at understøtte processer og kan arbejde proaktivt og selvstændigt
- at du er fleksibel og trives i en omskiftelig arbejdsdag
- Endelig er det en fordel, at du har forståelse for både lovgivning og økonomi.
Vi tilbyder:
Som projektleder er du ansat i Tværgående Sundhedsteam, der er en innovativ og levende arbejdsplads, som sætter borgernes sundhed højt på dagsorden. Sundhedsteamets medarbejdere har forskellige faglige baggrunde, men fælles for alle er, at vi samarbejder på tværs af kommunens forskellige fagcentre, med civilsamfundet og på tværs af sektorer.
Vi er en flad organisation, hvor der både er rummeligt og højt til loftet. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde i en uhøjtidelig, men professionel arbejdsform, hvor vi hele tiden bestræber os på at udvikle os i fællesskab. Vi arbejder med frihed under ansvar og tillid til den enkelte.
Du vil få introduktion til stillingen og centerets/kommunens organisation samt til Bornholms Hospital generelt. Du vil indgå i tæt samarbejde med kollegaer fra kommunens øvrige centre samt fra hospitalet, og du vil få stor selvstændighed i opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
18-03-2024
Samtaletidspunkt
i uge 12
Ansættelsesdato
01-05-2024
Kontaktperson
leder af Tværgående sundhedsteam
Louise Juel Pedersen
56926069 / 30335426
eller
leder af Sygeplejen
Helle Irene Holm
56921285 / 29616748
Arbejdssted
Tværgående sundhedsteam
Helsevej 4, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tværgående sundhedsteam, Helsevej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000896