Fredag aften kl. 21.21 blev et færdselsuheld anmeldt på Styrmandsstræde i Rønne. En knallert med to personer kørte ned i et dybt hul i vejen, som var etableret i forbindelse med entreprenørarbejde.
Føreren af knallerten, en 30-årig mand fra Rønne, blev sigtet for flere forseelser. Han kørte under påvirkning af spiritus og euforiserende stoffer, uden førerret og uden styrthjelm. Knallerten var desuden konstruktivt ændret.
Heldigvis kom ingen af de involverede alvorligt til skade ved uheldet.
Kilde: Bornholms Politi