BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bornholms Elproduktion, som er en del af Bornholms Energi & Forsyning, driver et kraftvarmeværk, der producerer el og varme til bornholmerne. Vi er i gang med en kraftig fornyelse af vores værk – og inden for de næste år, etablerer vi et saltlager, et 10MW batteri, og vi kommer til at se på, hvordan vi kan gøre brug af andre nye, spændende teknologier i vores produktion og kommercielle aktiviteter.
Vi er på jagt efter en dygtig og dedikeret procesingeniør, som vil tage del i vores rejse, og som har sine miljø- og rapporteringsværktøjer helt på plads. Du har orden i penalhuset og trives med at være ansvarlig for at kontrolprocesser, rapportering og opgørelser er klar til tiden og sidder lige i skabet.
Hos os bliver du en del af et dedikeret og mangfoldigt team med en uformel omgangstone, hvor alle hjælper hinanden. I staben omkring vores afdelingschef, hvor du også kommer til at arbejde, er vi pt. 5 medarbejdere – et skønt mix af maskinmestre, ingeniører og elektrikere – alle med stor passion for vores forretning. Nogle af os kan bedst lide at skrue, udvikle og optimere på vores produktion, mens andre er bedre til PowerPoints og regneark. Tilsammen er vi lidt af en schweitzerkniv – men vi mangler altså dig!
Dine arbejdsopgaver:
- Procesoptimering og -styring: Løbende kontrol, opbygning og vedligehold af regnskabs- og prognoseværktøjer, kontakt til Miljøstyrelsen, intern projektledelse.
- Miljøledelse: Daglig og løbende arbejdsmiljøledelse, opdatering af sikkerhedsdokument, indberetning til risikomyndigheder.
- Koordinering af arbejde: Kontakt til interne og eksterne interessenter i forhold til opgaver i driften og på projekter
- Regnskab og rapportering: Månedsopgørelse, kvartalsrapport, årsrapport, indberetninger til myndigheder.
- Projekter: Klimaregnskab, miljø- og sikkerhedsgodkendelse for igangværende og nye projekter.
- Uddannelse som f.eks. ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
- Erfaring med rapportering inden for miljø, økonomi, procesoptimering og -styring, gerne fra et kraftværk eller lignende
- Erfaring med fjernvarme, VVS-området eller energiteknik
- Eventuelt erfaring med projektledelse eller projektadministration
- Gode kommunikationsevner i dansk og engelsk
- Erfaring med miljølovgivning er en fordel
- En varieret og udfordrende stilling i et dedikeret team
- Stor kontaktflade til mange dedikerede fagpersoner og kollegaer
- Et arbejdsfællesskab kendetegnet ved stor erfaring – og pionerånd, så alle input har værdi
- Stor fleksibilitet kombineret med stort fagligt udbytte
- Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
- Frugt- og frokostordning
Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side. Har du spørgsmål, er det Tobias Dam, projektleder i Bornholms Elproduktion, du skal kontakte. Du finder ham på tod@beof.dk eller tlf. 51888525.
Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når den rigtige kandidat er fundet. Jobstart foretrækkes 1. maj eller 1. juni.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005911