BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bornholms Hospitals afdeling for medicinske sygdomme søger reservelæger til 6 måneders- vikariater med ansættelse d. 1. marts 2024 eller aftale. Der kan aftales kortere varighed, dog minimum 3 måneder.
Din arbejdsopgave er at være medicinsk forvagt og evt. have stuegangsfunktion på vores medicinske sengeafsnit.
Som forvagt ser du det meste inden for de intern medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri, og du ser patienter i alle aldersgrupper. Bornholm har ikke en psykiatrisk skadestue, så du vil også se disse patienter. Derved får du styrket dine kompetence i den brede interne medicin og får god mulighed for at finde ud af hvilket speciale, du gerne vil arbejde videre med.
Som vikar har du mulighed for at deltage i vores interne undervisning, ligesom du deltager i vores daglige tværfaglige konferencer, hvor der er mulighed for at konferere patienter med speciallæger fra mindst fem medicinske specialer.
I vores akutmodtagelse og på vores sengeafsnit får du hjælp af vores dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt. Du vil om natten være eneste medicinske læge, men med erfarne sygeplejerskerne omkring dig og den medicinske bagvagt på telefon og med mulighed for at møde ind.
Vi lover, at du får en tid hos os, som både er spændende og lærerig. Du får set masser af patienter. Du får masser af erfaring. Du bliver en del af det gode fællesskab, vores reservelæger har. Du får bolig, mens du er her. Du får et læringsmiljø, hvor du både får korte teoretiske oplæg, og masser af mulighed for praktisk læring. I fritiden kan du gøre brug af den skønne bornholmske natur.
Vi ønsker os at du har medicinsk erfaring fra din KBU eller lign. Børneattest er et must. Og så skal du være nysgerrig på vores mange medicinske patienter og have et ønske om at være med til at skabe gode patientforløb.
Om os
Bornholms Hospital hører under Region Hovedstaden og er øens eneste hospital.
Afdeling for Medicinske Sygdomme modtager et bredt og usorteret patientklientel inden for det intern medicinske område og rummer mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi.
Afdeling for Medicinske Sygdomme fungerer som en samlet enhed og er normeret til 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Afdeling for Medicinske Sygdomme har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb. På det palliative område samarbejdes med Diakonissestiftelsen.
Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, 1-2 læger i introstilling og 1 HU-læge i almen medicin.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 3867 1926, mail: diana.kaiser.utech.01@regionh.dk
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest 28. januar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes hurtigst muligt derefter, enten på Bornholm eller virtuelt.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv, en fantastisk historie og en mangfoldighed af kunsthåndværkere som sammen med den vidunderlige natur og de gode badestrande gør den til attraktivt feriemål. I turistsæsonen øges befolkningsantallet således fra 40.000 indbyggere til det tredobbelte. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv som f.eks. sejlads, fiskeri, golf og vandreture.
Se flere oplysninger om Bornholm på internetadresserne: www.brk.dk og www.bornholminfo.dk
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972386