BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et tværfagligt team bestående af en psykiater, sygeplejersker og en socialrådgiver (som er efteruddannet coach indenfor ADHD/ADD, ACT og stress). Til glæde for patienterne anvendes hovedsageligt videokonsultationer.
Vi søger en sygeplejerske eller en SOSU assistent som har erfaring fra psykiatrien.
Du kommer til at indgå i et samarbejde med de nuværende sygeplejersker-sekretærer om de opgaver der er i klinikken.
Opgaverne er er meget alsidige og består blandt andet af;
- Journaloptagelser
- Medicinkontrol og eventuelt psykoedukation til patienter som har fysisk fremmøde
- Administrative opgaver
- Telefontid
- Diktatskrivning
- Diverse ad hoc opgaver
Hos os får du
Grundig introduktion. Vi prioriterer en grundig introduktion til jobbet og psykiatrien generelt. Vi giver løbende supervision, så du bliver dygtigere og sikrer, at du bliver godt klædt på til at varetage jobbet.
Gode muligheder for kompetenceudvikling. Du udvikler dine faglige kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje, og du sparer med erfarne kollegaer. Der er mulighed for kompetenceudvikling gennem eksterne kurser.
Om privat psykiatrisk praksis
Vi tilbyder udredning, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser som f.eks. ADHD, autismespektrumforstyrrelser, belastnings- / stressreaktioner, depression, angst, PTSD mv.
Derudover tilbydes Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er en empirisk dokumenteret behandlingsmetode, som bygger på adfærds- og kognitiv terapi. Samt psykoedukative samtaler, hvor man bl.a. arbejder med sygdomsforståelse og mestring. Her vil der være fokus på, hvordan man kan tackle hverdagen med sin sygdom (f.eks. ADHD/ADD, stress, angst, depression mv).
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst / evt. konsulent. Arbejdstider kan planlægges frit og fleksibelt ift. behov.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eventuelt uddannelsesbevis til: psykiater.thomas.sorensen@gmail.com
hurtigst muligt / senest søndag den 3. september 2023.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Thomas Sørensen Psykiater, Store Torvegade, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: psykiater.thomas.sorensen@gmail.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895163