BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du 1. Lette Opklaringseskadrons nye taktiske kommunikationsbefalingsmand (TAKBM)? Vi har fokus på faglighed, initiativ og sammenhold, vi dyrker de klassiske soldaterværdier i eskadronen hver eneste dag.
Om os
1. Lette Opklaringseskadron består af tre stående opklaringsdelinger og en kommandodeling. Eskadronen har en lang og stolt historie som pt. tæller 23 deployeringer siden oprettelsen i 1986 og kom sidst hjem fra Bagdad i august 2023.
Eskadronen som helhed uddanner og træner med henblik på at kunne indgå som opklaringseskadron og fungere som 1. brigades opklaring. Det betyder at alle dele af eskadronen skal kunne indsættes operativt og have forståelse to niveauer op. Vi er derfor en back to basic opklaringseskadron – hvor IT og signaltjeneste kommer til at spille en afgørende rolle for at vi kan levere informationer rettidigt.
I eskadronen arbejder vi målrettet på at have et stærkt sammenhold og være fagligt dygtige. Vi er en specialiseret enhed som indsættes med kort varsel, på et svagt grundlag og over lange afstande hvilket kræver at alle er i stand til at tage initiativ. I eskadronen belønner vi initiativ, og lærer af de beslutninger vi tager.
Alle soldater i eskadronen er vigtige, og har man evnerne eller motivationen er der mulighed for at løse opgaver der ellers vanligt vil falde uden for ens normale opgaver.
Om stillingen
Stillingen vil indeholde ansvaret for at drifte eskadronens signalmateriel samt uddannelse på samme. Herunder bistå med uddannelse i HTK samt opsætning og gennemførelse af uddannelse i steelbeast. Både som materielkending og føreruddannelse.
Vi anser TAKBM som eskadronens faglærer indenfor signal.
Som TAKBM bistår man eskadronens ledelse, som en del af føringssektionen, med at holde overblik og fører situationskort over fjenden under operative indsættelser. Man bistår ligeledes med at analysere og vurdere fjenden på baggrund af de informationer som eskadronens opklaringsdelinger indhenter. Således er man med til at gøre eskadronens opgaveløsning brugbar for foresatte.
Stillingen vil også indeholde støtte til andre uddannelsesaktiviteter i rammen af eskadronen fx enhedsuddannelse eller andet indenfor dine interesse- og kompetenceområder.
Om dig
Du er oversergent, alternativt erfaren sergent, der er vurderet egnet til udnævnelse og har gennemført eller er bedømt egnet til gennemførelse af Faglærer- og Skydeleder II-kursus.
Du har en naturlig interesse for IT, HTK samt signaltjeneste generelt. Derudover så skal efterretningstjeneste også være et interesseområde.
Selvstændighed og initiativ er dine to kernekompetencer.
Du er i stand til selvstændigt at identificere og koordinere opgaver omkring eskadronens signalmateriel fx at de er programmeret korrekt forud for deltagelse på eksterne aktiviteter.
Du opsøger selv opgaver og byder dig til med din viden og færdigheder når der er behov for det. Du er ligeledes opsøgende i forhold til at støtte resten af eskadronens føringssektion med uddannelse.
Du er ansvarsbevidst og sætter en ære i at det du gør, har en direkte og positivt effekt på hele eskadronens opgaveløsning.
Optimalt så ser du den løbende vekslen mellem uddannelse, administration og at være taktisk indsat som en positivt og motiverende dagligdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronchef Claus Svendsen på telefon 26 81 24 12, eller på mail GHR-3B-100A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 11. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185012&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891309