Er du klar til at tage ansvar for den daglige drift og udvikling af vores aktiviteter på Bornholm?
Har du erfaring med ledelse og et skarpt blik for optimering og effektiv drift? Så er du måske vores nye driftsleder!
Jobbet som driftsleder på Bornholm
Som driftsleder på Bornholm bliver du en del af et engageret driftsteam, hvor du vil arbejde tæt sammen med driftsledere og driftsassistenter på Sjælland. Du vil referere direkte til direktionen og spille en central rolle i NORDIANs daglige drift.
Dine primære opgaver og ansvarsområder vil omfatte:
- Daglig drift og optimering: Du vil have ansvar for at sikre en effektiv daglig drift på Bornholm, herunder bemanding, rekruttering, planlægning og optimering af kørsel samt deltagelse i udbud. Derudover skal du sikre, at flåden altid er velsynet, vedligeholdt og klar til drift.
- Bidrage til arbejdsmiljøet: Skabe et godt, trygt og motiverende arbejdsmiljø med fokus på fastholdelse og trivsel blandt medarbejderne.
- Struktur og overblik: Sikre det store overblik og sørge for, at der altid er dækning ved ferie, sygdom eller lignende.
- Opgavefordeling: Ansvar for en klar og hensigtsmæssig fordeling af kørselsopgaver samt håndtering af løbende udfordringer og prioriteringer.
- Løn og overensstemmelse: Endeligt ansvar for godkendelse af lønberegninger i overensstemmelse med planlægningssystemer og gældende overenskomster.
- Intern kommunikation: Sikre, at al relevant information kommunikeres til medarbejderne, og omvendt at den overordnede ledelse er velinformeret.
- Afsøge nye opgaver og kørselsmuligheder: Proaktivt identificere nye, relevante opgaver og kørselsmuligheder, der kan styrke driften. Du vil udfordre eksisterende processer og prioritere idéer, som kan bidrage til vækst og optimering af forretningen.
- Tværfaglige projekter: Arbejde tværfagligt på tværs af organisationen på projekter for at styrke hele virksomheden.
Vi sikrer, at du får en grundig oplæring i alle dine arbejdsopgaver, så du er godt forberedt til din nye rolle.
Kvalifikationer:
- Erfaring med driftsledelse, gerne inden for personbefordring
- Gode lederevner og evne til at motivere og fastholde et team
- Stærke kommunikative evner og en struktureret tilgang til arbejdsopgaver
- Er jordnær og i stand til at gøre komplekse opgaver letforståelige
- Du har et positivt sind, og en god sans for humor er kun en fordel
- Kendskab til Bornholm og bor eller har lyst til at bosætte dig på øen
Vi ser gerne, at du selv kan og vil indgå i den daglige drift og/eller træde til ved kørselsbehov. Derfor er det et krav, at du har de relevante kørekort og kvalifikationsbeviser, herunder:
- Gyldigt taxikvalifikationsbevis (chaufførkort) (til bil under 3500 kg med maks. 8 passagerer)
- BAB 1-2-3AB
- Færdselsrelateret førstehjælp
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Vil du med på turen?
Er du klar til at tage styringen på Bornholm og køre med os? Så send din ansøgning og/eller dit CV. Du er mere end velkommen til at ansøge allerede i dag, da vi afholder løbende samtaler.
Der tilbydes en konkurrencedygtig løn, der naturligvis matcher de opstillede krav, samt pension og sunhedsforsikring.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=630ebfbf)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NORDIAN ApS, Vesterlundvej, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134838