BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at hjælpe børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre?
Vil du være en del af et velfungerende ambulatorium med høj faglighed og godt kollegaskab?
Så har vi jobbet til dig!
Jobbet
Vi undersøger og behandler børn i alderen 3-17 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder, herunder autisme, ADHD, affektive lidelser og angsttilstande m.v.
Udredning og behandling varetages i et tværfagligt samarbejde.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
I dit daglige arbejde varetager du både udredning og behandling af vores patienter, i samarbejde med dine kolleger. Behandling omfatter terapi og/eller psykofarmakologisk behandling.
Forældrene er aktive samarbejdspartnere og er altid en del af barnets/den unges behandling.
Som sygeplejerske vil du indgå i et team af speciallæge, psykolog, specialpsykolog og sygeplejersker, der ved konference med afsnitsledelsen er med til at sikre den faglige kvalitet af udredning, behandling og kompetencer i afsnittet.
Du refererer til afsnitsledelsen.
Velkommen til Børne og ungdomspsykiatrisk ambulatorie - Bornholm B377
Afsnittet består af et lille team – en overlæge, en oversygeplejerske, en specialpsykolog (deltid), en psykolog, tre sygeplejersker og en sekretær. Ambulatoriet er organisatorisk tilknyttet den tværgående Afdeling Ambulant i BUC Region Hovedstaden – herunder Hillerød matriklen.
I afsnittet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi ser samarbejdet med forældrene som en vigtig del af udredningen og behandlingen af deres barn.
Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø meget højt.
Vi har et tæt samarbejde med Bornholms Regions Kommune (Center for Børn og Familie).
Vi tilbyder
- Et grundigt introduktionsprogram samt oplæring.
- Sparring og vejledning i dagligdagen.
- Velfungerende tværfagligt samarbejde.
- Engagerede kolleger, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.
- En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
Vi forventer
Du er autoriseret sygeplejerske og har lyst til at erhverve dig kompetencer ift. til undersøgelses elementer og terapi, såfremt du ikke allerede har det.
Du har desuden et fagligt engagement og relevante kvalifikationer, samt gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker du starter pr. 1. april 2024 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Katja Føhns på 21 45 25 95.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning og cv via linket på siden senest den 22. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 29. januar 2024.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Bornholm, Sygehusvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966851