BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Bornholms Hospital ligger Region Hovedstadens Regionale Rejsekontor, hvorfra bestilling af alle Region Hovedstadens tjenesterejser foregår.
Mere specifikt handler arbejdsopgaverne for en studentermedhjælper om:
- Modtagelse og kontrol af bestillingsblanketter fra regionens mange ansatte.
- Oprettelse af profiler på vores rejseudbyders platform.
- Bestilling af togbilletter via onlineløsning.
- Bestilling af indenrigs flybilletter.
- Bestilling af hotelindkvartering i DK.
Rejsebestillingen består af 9 personer inkl. en leder.
Vi søger en frisk og omhyggelig studentermedhjælper, som kan arbejde ca. 20 timer om ugen, der kan hjælpe os med at klargøre rejsebestillingerne til videre behandling.
Den ideelle kandidat vil kunne sætte kryds ved nedenstående kvalifikationer.
- Serviceminded, udadvendt, gode samarbejdsevner, grundig og bestemt - helst det hele med et smil på læben.
- Godt logistisk overblik og løsningsorienteret.
- Er fortrolig med kommunikation via mail.
- Geografikendskab er en fordel.
Vi er et team hvor vi har fokus på godt arbejdsmiljø, og hvor målsætningen er at vi hver dag skal gå gladere hjem end da vi kom om morgenen.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst i en timelønnet stilling med en forventet ugentlig arbejdstid på ca. 20 timer.
De 20 timer vil efter nærmere aftale blive fordelt ud på vores åbningstid som er mandag til torsdag fra 8.00 til 16.00 og fredag fra 8.00 til 13.00.
Arbejdsstedet vil være på Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne og der er ikke mulighed for hjemmearbejdsplads.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser kan rettes til Afsnitsleder Pia Tindø på e-mail pia.egebro.tindoe@regionh.dk eller telefon 2043 6488.
Ansøgning
Send din ansøgning og evt. dit CV snarest og senest fredag den 6. september kl. 12.00 via linket her. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102147