BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Bornholms Hospital ligger Region Hovedstadens Regionale Rejsekontor, hvorfra bestilling af alle Regionen Hovedstadens tjenesterejser foregår.
Mere specifikt handler arbejdsopgaverne for en studentermedhjælper om:
- Modtagelse og kontrol af bestillingsblanketter fra regionens mange ansatte
- Oprettelse af profiler på vores rejseudbyders platform
- Bestilling af togbilletter via onlineløsning.
- Bestilling af indenrigs flybilletter.
- Bestilling af hotelindkvartering i DK
Rejsebestillingen består af 7 personer inkl. en leder.
Vi søger en frisk og omhyggelig studentermedhjælper, som kan arbejde 20 timer om ugen, der kan hjælpe os med at klargøre rejsebestillingerne til videre behandling.
Den ideelle kandidat vil kunne sætte kryds ved nedenstående kvalifikationer.
- Serviceminded, udadvendt, gode samarbejdsevner, grundig og bestemt - helst det hele med et smil på læben.
- Godt logistisk overblik og løsningsorienteret.
- Er fortrolig med kommunikation via mail.
- Geografikendskab er en fordel
Vi er team hvor vi har fokus på godt arbejdsmiljø, og hvor målsætningen er at vi hver dag skal gå gladere hjem end da vi kom om morgenen
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst i en timelønnet stilling med, med en forventet ugentlig arbejdstid på ca. 20 timer.
De 20 timer vil efter nærmere aftale blive fordelt ud på vores åbningstid som er mandag til torsdag fra 8.00 til 16.00 og fredag fra 8.00 til 13.00.
Arbejdsstedet vil være på Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne og der er ikke mulighed for hjemmearbejdsplads.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser kan rettes til Afsnitsleder Pia Tindø på e-mail pia.egebro.tindoe@regionh.dk eller telefon 2043 6488.
Ansøgning
Send din ansøgning og evt. dit CV snarest og senest den fredag den 13. oktober kl. 12.00 via linket her. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Det handler om liv
Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.
Som Regionen Hovedstadens mindste hospital har vi et stærkt fællesskab på tværs. Vi får en bred faglighed, hjælper hinanden og er i tæt dialog med specialister i resten af Region Hovedstaden. Du får rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar.
Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder vi telekonsultationer med Regionens specialister, så patienter ikke skal rejse. Hos os er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad vi gør, og hvordan vi gør det.
Kom og vær med til at forme vores fælles fremtid og behandlingstilbud til bornholmerne. Omgivelserne er som skabt til et moderne fritidsliv. For dig og familien. Med korte afstande, natur og et moderne fællesskabsorienteret nærmiljø, der kalder på en aktiv fritid.
Vi tilbyder fleksibilitet og et job, der giver mening. For dig, dine kollegaer og patienterne.
Fakta
- Bornholms Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler
- Vi er mere end 600 imødekommende medarbejdere, der hjælper øens 40.000 borgere , 600.000 turister og Folkemødedeltagere
- Vi har 100 sengepladser, 7.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg om året. Hvert år ryger der 1.3 mill. blodprøver gennem vores laboratorie. Og så er vi landets mindste og hyggeligste fødested med 300 årlige fødsler.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915956