BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Medarbejdere til ressourceteam til botilbuddet Stenbanen
Som noget nyt på Stenbanen søger vi omsorgsmedhjælpere til vores nye ressourceteam. Stillingerne er på 30 timer.
På Botilbuddet Stenbanen bor der 29 beboere fordelt i 6 grupper efter ABL §105 og SEL §85 samt §107. Beboerne har fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne.
2 af vores beboere er senhjerneskadede, hvilket betyder, den sundhedsfaglige tilgang er en væsentligdel af det pædagogiske arbejde omkring disse 2 beboere.
Opgaven i ressourceteamet er at arbejde i skiftende grupper, når dine kollegaer har ferie-sygdom-kurser.
Det forventes du indgår og følger op på det pædagogiske arbejde der er iværksat omkring den enkelte beboer, og dit arbejde dokumenteres i vores fagsystem Cura, således dine kollegaer kan se hvad der er blevet arbejdet med.
Ressourceteamet får deres egne teammøder ca. en gang om måneden og deltager i fælles personalemøder. Der tilbydes supervision efter behov.
Arbejdstiden er skiftene dag-, aften-, og natarbejde, i både hverdage, weekender og helligdage. Der udarbejdes en 4 ugers arbejdsplan, som kan ændres efter gældende varsler.
For ansættelsen gælder yderligere at du:
- Indgår i og bidrager til et stærkt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer.
- Har lyst til at have en stor variation i dit arbejde.
- Kan skabe dig et godt overblik over dagens opgaver.
- Trives i at have meget at se til, da du skal arbejde i alle grupper.
- Har det godt med at have nattevagter.
- Har en stor tålmodighed med vores beboere og dine kollegaer.
- Medvirker til et godt arbejdsmiljø.
- Arbejder sundhedsfremmende og forebyggende.
- Deltager og engagerer dig i planlægning og afholdelse af aktiviteter/ture med vores beboere.
Vi søger dig som er top engageret i beboernes trivsel og udvikling. Du har gerne erfaring med målgruppen som er bred, men absolut ikke nødvendigvis en forudsætning. Du bidrager til at trivslen hos dine kollegaer opretholdes.
Den pædagogiske støtte ydes blandt andet til daglige gøremål, deltagelse i et aktivt liv, deltagelse i sociale samspil i og uden for egen bolig, og deltagelse i forskellige former for fælles og individuelle aktiviteter. Det primære arbejde er at hjælpe borgerne til at leve et meningsfuldt liv, på deres præmisser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 30 - 30 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
05-01-2024
Samtaletidspunkt
uge 3
Ansættelsesdato
01-02-2024
Kontaktperson
leder af Botilbuddet Stenbanen
Gunvor Poulsen
56926321 / 30182163
Arbejdssted
Botilbuddet Stenbanen
Stenbanen 54, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Center for Psykiatri og Handicap
I Center for Psykiatri og Handicap yder vi kompetent støtte og vejledning. Vi ser faglighed som nøglen til at løfte vores opgaver og nå vores mål om at borgerne lykkes i livet, på egne præmisser. Vi arbejder med borgernes medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale udfordringer har mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Stenbanen, Stenbanen, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964007