BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gå foran på det bornholmske småbørnsområde i de kommende fire år?
De små børns Bornholm søger en programleder, der i samarbejde med programgruppen og kommunale kollegaer og aktører i civilsamfundet, vil drive programmet videre i de kommende 4 år. Programlederen går forrest med visionen om, at gøre Bornholm til en foregangskommune, når det handler om at give børn og deres familier en god start på livet.
Om jobbet
På Bornholm vokser flere børn end landsgennemsnittet op med en sårbar familiebaggrund. Storskalaprogrammet De små børns Bornholm har i perioden 2020-2023 arbejdet intensivt og innovativt med prøvehandlinger og organisatorisk læring for at skabe de bedste betingelser for små bornholmeres første skridt. De små børns Bornholm er kommunens signaturprogram med ambitionen at styrke chanceligheden hos øens mindste borgere og deres familier. Programmet er forankret i Center for Børn og Læring og har reference til Velfærdsdirektøren. I De små børns Bornholm er metoderne samskabende og innovative, og vi har allerede fået både afgørende læring og begyndende resultater ud af det.
Som programleder, går du nu forrest i arbejdet med at implementere systemforandringerne. Det er et langt og tålmodighedskrævende træk at arbejde med at sikre chancelighed for de bornholmske børn. Det kræver mange forskellige indsatser med bidrag fra mange forskellige aktører, og det kræver løbende udvikling og justering. VIVEs evaluering af programmets første periode fastslår, at indsatser og metoder i De små børns Bornholm har potentiale til at gøre en forskel. Dette kræver fortsat drift og udvikling, samt et uvægerligt blik på implementering.
Programmets tilgang til systemforandring sker med udgangspunkt i småbørnsfamiliernes egne perspektiver på hverdagslivet og med stærk inddragelse af civil- og lokalsamfund forankret i Bornholms Børnealliance.
Vi forventer, at:
- Du besidder stærke relationelle kompetencer, skaber og vedligeholder netværk og inddrager med stor naturlighed egen organisation og øvrige samarbejdspartnere, og kan sikre følgeskab
- Du er udviklingsorienteret og finder vej, når problemerne bliver vilde, og løsningerne komplekse
- Du tager beslutninger ud fra et strategisk grundlag og har gennemslagskraft
- Du trives med en stor variation i opgaveløsningen; både med at skrive en politisk sag, deltage aktivt i møder med personalegrupper og holde oplæg ved arrangement med mange interessenter
- Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og har måske også erfaring med tværsektorielt samarbejde med civilsamfundets aktører
- Du har en relevant uddannelse og er stærk i kommunikation og formidling
I de kommende 4 år er der et særligt fokus på at få endnu flere aktører til at støtte op om den vigtige dagsorden. Som programleder står du i spidsen for at igangsætte, drive og samle op på indsatser i programmet. Dette kræver en høj grad af inddragelse, og som programleder arbejder du på et strategisk niveau med at få følgeskab hele vejen rundt hos de mennesker, der har indflydelse på barnets liv i de tidlige år.
Programmet drives i et partnerskab mellem Bornholms Regionskommune og Socialt Udviklingscenter SUS og er støttet af Egmont Fonden med mulighed for flere fondsbevillinger i fremtiden. Programlederen har ansvar for kommunikation med fonde, programpartner og de mange interessenter der er på børneområdet. De små børns Bornholm består i hverdagen af et sekretariat, som sikrer, at opgaver og ejerskab fordeles i organisationen. Programleder har et tæt samarbejde med andre ledere i kommunens velfærdscentre om at gøre en positiv forskel for små børn og deres familier.
Programlederens opgaver er bl.a.:
- At skabe fremdrift i programmet ved at understøtte igangsætning af prøvehandlinger og implementering af indsatser
- At inddrage alle programmets interessenter og partnere i udviklingen af programmet – og udvide netværket løbende
- At kommunikere programmets resultater og erfaringer som leder af De små børns Bornholm – både lokalt og nationalt. Formidlingsopgaverne opgaverne spænder over politisk niveau, lokal presse, besøg fra andre kommuner, oplæg hjemme og ude af huset, Folkemødet, SoMe mv.
- At udbrede strategier og principper, som De små børns Bornholm og Bornholms Regionskommune er forpligtet på
- At styre programmets budget og sikre, at midlerne bruges i overensstemmelse med bevillingens formål
- At facilitere den gode dialog på tværs af fag, sektor og interesser
- At sikre ejerskab for drift af programmets indsatser på alle niveauer i organisationen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
14-06-2024
Ansættelsesdato
01-07-2024
Kontaktperson
leder af Administration og ydelser
Kristian Gamdrup Johannesen
56924103 / 30181907
Arbejdssted
Projekter
Ullasvej 23, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Projekter, Ullasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058162