BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for myndighedsarbejdet med børn, unge og deres familier, og vil du sammen med os skabe positive forandringer for Bornholms mest udsatte familier?
Vi oplever en tilgang af sager og har derfor brug for flere kollegaer til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i udsatte positioner.
Du er helst uddannet socialrådgiver, men måske du har en baggrund som pædagog, lærer, sygeplejerske, eller en uddannelse indenfor offentlig administration. Det afgørende er, at du brænder for myndighedsarbejdet med børn, unge og deres familier.
Der er tale om faste stillinger i begge foranstaltningsteams.
Afdelingerne i Myndighed
I 2021 søsatte vi en større omlægning af myndighedsarbejdet med det formål at skabe større sammenhæng mellem almenområdet, det tidligt forebyggende og det foranstaltende område. Det betyder, at vi har opdelt myndighedsafdelingen i tre selvstændige myndighedsteams, som samlet varetager myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge i udsatte positioner.
De tre teams består af Modtage- og undersøgelsesteam samt to foranstaltningsteams.
Vi ønsker at arbejde mere relationelt – at komme tættere på både borgere og samarbejdspartnere. Det betyder i praksis også, at vi skal finde steder, hvor det er muligt at afbureaukratisere, så vi bruger mindre tid foran skærmen og mere tid i direkte kontakt med de mennesker, som vi har med at gøre.
Vi arbejder ud fra en tænkning om ”fælles børn”, hvorfor du skal kunne indgå i samarbejde med mange forskellige aktører og dermed være i stand til at navigere med en naturlig respektfuldhed, autoritet, ydmyghed og autenticitet i forskellige tværprofessionelle fora og organisatoriske domæner.
Vores arbejde er baseret på høj faglighed, systematik og et stærkt fokus på inddragelse af børn, forældre og netværk. Vores sagsarbejde skal være fagligt velfunderet, både socialfagligt, juridisk og etisk. Det skal give mening for borgere såvel som for sagsbehandlere.
Om stillingerne
Vi søger sagsbehandlere til vores foranstaltningsteams, som varetager sagsbehandling for børn og unge i alderen 0-18 år i udsatte positioner samt unge i efterværn.
Opgaverne kan blandt andet inkludere
- Myndighedssagsbehandling
- Børnefaglige undersøgelser
- Handleplaner
- Iværksættelse af foranstaltninger
- Tværfaglig sparring, opfølgning og meget mere
- Sagerne i specialteamet indeholder også de handicapkompenserende ydelser
De sociale problemstillinger er ofte komplekse og favner bredt. I en stilling hos os kan du komme til at indgå i et samarbejde og udvikling omkring eksempelvis De Små Børns Bornholm, Den sammenhængende ungeindsats, Ungdomskriminalitetsnævn og meget andet.
Vi bestræber os på et gennemsnitligt sagstal på 25 sager pr. sagsbehandler, og sagerne fordeles efter kompetencer samt specialviden.
I sagsbehandlingen anvender vi ICS og det elektroniske dokumenthåndterings- og sagsstyringssystem DUBU. Som sagsbehandler samarbejder du bredt med mange professionelle aktører og med familiens netværk.
Om dig
Det er en fordel, at du har et kendskab til lovgivningen og erfaring med de enkelte sagsskridt samt kendskab til inddragende metoder, Signs of Safety og Integrated Children’s System, men vi sørger for opkvalificering, hvis du ikke har kendskab til det hele. Du er optaget af og har holdninger til, hvad der karakteriserer god myndighedssagsbehandling og godt socialfagligt arbejde, og så er du en stærk formidler både på skrift og i tale.
Af personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du besidder følgende:
- Er empatisk, rummelig og anerkendende
- Er kontakt- og tillidsskabende
- Er relationskompetent og samarbejdsorienteret
- Er engageret og bidragende til fællesskabet
- Har en høj arbejdsmoral i et felt med stor frihedsgrad
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
Vi kan tilbyde:
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Indflydelse på udvikling af de nye teams
- Mentorordning
- Supervision
- Fleksibilitet i tilrettelæggelse af egen arbejdstid med mulighed for hjemmearbejdsdage
- Fagligt kompetente kollegaer og samarbejdspartnere
- Godt fællesskab, både kollegialt og fagligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
Åbent opslag
Samtaletidspunkt
Foregår løbende
Ansættelsdato
01-07-2023
Kontaktperson
Leder af Børne- og ungeteam vest
Ida Amalie Clemann Skovgaard
56924171 / 51672095
Arbejdssted
Myndighed
Ullasvej 17, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Center for Børn og Familie
Børn og Familie er en stor arbejdsplads som bl.a. rummer myndighedssagsbehandlere, kontaktpersoner, familiebehandlere, socialpsykologer, PPR, sundhedsplejersker, familierådgivere i skole og dagtilbud, gadeplan, SSP, åben anonym rådgivning, familiepleje, Ungehus, Børne- og Familiehus og dagtilbud. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der er plads til at videndele og udfordre hinanden i faglige drøftelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Myndighed, Ullasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rekruttering.brk.dk/rekruttering/JobNotice.aspx?CompanyId=InnomateHR_Prod&JobNoticeId=4348
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834298