Socialpædagog søges til fast stilling på STU Bornholm
Vi har en socialpædagog som går på barsel og da vi får et øget elevantal fra næste skoleår søger vi en socialpædagog til en fast stilling. Du har gode relationskompetencer, høj faglighed og lyst til at arbejde med vores skønne unge mennesker på STU Bornholm.
STU er en 3-årig ungdomsuddannelse målrettet unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. STU rummer elever med mange typer indlæringsvanskeligheder og støttebehov, og alle aktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, behov og interesser.
Dagligdagen kan indeholde faglig undervisning, botræning, udvikling af sociale kompetencer samt andre aktiviteter, hvor håndtering af livets mange facetter er i centrum.
Det er vigtigt, at du er motiveret for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, når vi har elever med dette behov.
Du kan f.eks. have socialpædagogisk erfaring fra bosteder.
Eleverne tilbydes praktikforløb i både private og offentlige virksomheder, og i alle aktiviteter har vi fokus på at dokumentere elevernes progression og kompetencer.
Udover virksomhedsbesøg har vi også aktiviteter udenfor huset, bl.a. når vi er ude på øen i forbindelse med faget ”udeliv” og det er et krav, at du har kørekort til almindelig personbil, og at du har mod på at køre i vores minibus.
Om stillingerne
Som medarbejder på STU forventer vi, at du er fleksibel, tålmodig og rummelig. Du kan reflektere over egen praksis, er omstillingsparat og bidrager aktivt til udviklingen af den pædagogiske tilgang i samarbejde med kolleger.
Du er med til at skabe og fastholde en struktureret hverdag, hvor aktiviteterne er præget af forudsigelighed og genkendelighed.
Som en del af STU Bornholm vil du arbejde med unge i alderen 16–25 år og bidrage til, at de opnår størst mulig selvstændighed i voksenlivet. Vi skaber en hverdag, hvor de unge bliver inddraget, set, inspireret og udfordret.
Vi lægger vægt på, at du:
- trives med at arbejde inden for en planlagt struktur
- arbejder anerkendende og motiverende med eleverne
- tager ansvar og viser initiativ i opgaveløsningen
- kan indgå i opgaver med personlig pleje ved behov
- kan planlægge og gennemføre aktiviteter både selvstændigt og i team
- kan udarbejde forløbsplaner gennem observation, dokumentation og evaluering
- har blik for selv små fremskridt og kan arbejde videre med udviklingen
Det er afgørende, at du:
- er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse med dokumenteret erfaring inden for det socialpædagogiske område
- kan arbejde både selvstændigt og i team
- har en rolig tilgang og stor tålmodighed i arbejdet med eleverne
- har gode IT-kundskaber på brugerniveau samt erfaring med dokumentation
- har en anerkendende tilgang til både elever og kolleger
- har en god fysik
- er engageret, fleksibel og har humor
- er mødestabil
- har kørekort
Vi tilbyder
- en rummelig arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og trivsel
- et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af sparring og samarbejde
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker
- mulighed for faglig og personlig udvikling i et tværfagligt miljø
- supervision ved psykolog
- daglige korte personalemøder samt ugentligt 2-timers gruppemøde
- en arbejdsdag i dagtimerne (kl. 7.45–16.00)
Se mere på vores Facebookside: STU Bornholm.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
16-09-2026
Samtaletidspunkt
uge 39 og 40
Ansættelsesdato
01-11-2026
Kontaktperson
leder af Beskæftigelsestilbud, mentorkor
Britta Overgaard
56922573 / 30665731
Arbejdssted
STU Sveasvej
Sveasvej 8, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
STU Sveasvej, Sveasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/78fae254-36fe-44ca-b581-18cf7ddc2100