Social- og sundhedsassistent med vagtplanlæggeransvar søges til dynamisk rehabiliteringscenter på Bornholm

dato

Rehabiliteringscenter Sønderbo søger en Social- og sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper med planlæggerfunktion

På Sønderbo mangler vi en skarp vagtplanlægger, som er proaktiv og kan lide at løse mangeartede opgaver i et stort hus hvor vi alle hjælpes ad med at få hverdagen til at glide                         


Du vil blive den ene af 2 vagtplanlæggere, som arbejder tæt sammen med ledelsen om at sikre en hensigtsmæssig drift døgnet rundt.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt med weekendrul efter aftale. Har du andre ønsker opfordrer vi dig alligevel til at søge, da vi gerne imødekommer individuelle ønsker hvis det er muligt.


Vi mangler DIG på Sønderbo hvis du:

  • Har erfaring med vagtplanlægning og gerne KMD vagtplansløsning- hvis du ikke har dette sørger vi for oplæring.
  • Har lyst og evne til at være et driftsmæssigt bindeled mellem medarbejdere og ledelse
  • Har en anerkendende tilgang til kollegaer, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • Kommunikerer på en respektfuld måde.
  • Er god til at have mange bolde i luften og kan navigere i en omskiftelig hverdag.
  • Har flair for IT-opgaver og kan anvende dette på brugerniveau, gerne med kendskab til fællessprog 3 og CURA.
  • Er sundhedsfagligt uddannet

Vores udgangspunkt er at vores vagtplanlæggere deltager i pleje af borgere på lige fod med kollegaer i en del af arbejdstiden. Dette er vigtigt for at kende til vores borgerforløb.  Derfor vil du nogle dage arbejde i plejen og de øvrige dage vil du primært være på kontor og løse vagtplansopgaver.

På Sønderbo har vi borgere på midlertidige ophold med alle slags medicinske, kirurgiske og demenslignende komplekse problemstillinger. Borgernes mål og formål med opholdet, er vores pejlemærker og styrende for den daglige indsats i omsorgen/samværet/samarbejdet med borgerne og deres pårørende. Vi modtager og udskriver ca. 45-50 borgere pr. måned. Vi har et tæt samarbejde med Bornholms Hospital, egen læge og andre relevante samarbejdspartnere, ikke mindst Genoptræningsenheden, Sygeplejen samt visitatorerne i vores myndighedsafdeling.

Vi tilbyder:

  • Engagerede kollegaer – vi har fokus på samarbejde i en uformel positiv stemning.
  • Ledelse der har fokus på trivsel og ordentlighed.
  • Intro forløb der matcher dine behov og kompetencer
  • Fokus på trivsel og positive oplevelser i hverdagen for såvel borgere som medarbejdere.
  • Udvikling og kompetenceudvikling ud over eget grundlæggende ansvars- og kompetence område.
  • Høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar.
  • Uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er tid og plads til humor i hverdagen
  • Høj faglighed hvor borger altid er i centrum for vores indsats.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

10-03-2025

Samtaletidspunkt

24-03-2025

Ansættelsesdato

01-05-2025

Kontaktperson

leder af Rehabiliteringscenter Sønderbo
Mie Skovgaard-Jensen
56924751 / 20133547

Leder af Dag og aktivitetstilbud Sønderbo 

Helle Kofod Hansen 

24 84 01 62

Arbejdssted

Rehabiliteringscenter Sønderbo
Curdtslund 2, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rehabiliteringscenter Sønderbo, Curdtslund, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/04afdfde-7624-4ab5-b06a-9ae56bb7d72d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet