BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at sikre rammerne for uddannelsen af vores professionelle soldater og deres virke i dagligdagen?
Er du handlekraftig, har mod på udfordringer og analytisk flair - så bør du søge den nyoprettede stilling som Sikkerhedsofficer på Almegårds kaserne.
Stillingen er værnsfælles
Om os
Stabselement Bornholm er hjemmehørende under Gardehusarregimentet og er den koordinerende enhed for den militær drift på Almegårds Kaserne. Kasernen huser operative myndigheder lige fra Hærens Opklaringsenhed III Opklaringsbataljon, Det Bornholmske Hjemmeværn, Søværnets Minørtjeneste til støttende enheder som Garnisonsværkstedet, Forsyningscenter Bornholm, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarets Sanitetskommando.
I stabselementet indgår et ledelseselement, hvorunder UMAK og Den Militære Sikkerhedstjeneste er forankret. Chefen for ledelseselementet fungerer i øjeblikket som kasernens sikkerhedsofficer og varetager dermed ansvaret for koordinationen af sikkerhedstjenesten, herunder driften af kasernens hovedvagt. For at øge robustheden i sikkerhedsorganisation og udvide Stabselementets ansvarsområde til at omfatte hele Bornholm, er det godkendt, at udvide organisationen med en dedikeret sikkerhedsofficer.
Vores arbejdsdag præget af tillid, selvstændighed og fleksibilitet. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer. På vores særegne arbejdsplads har du mulighed for at bruge dine kompetencer, udvikle disse og møde udfordrende opgaver.
Om stillingen
På vegne af garnisonskommandanten bliver du ansvarlig for koordination og sagsbehandling vedrørende kasernens militære sikkerhed, og for koordinationen af for sikkerheden ved alle militære enheder og myndigheder på hele Bornholm.
Jobbet er alsidigt og kræver en stor grad af selvstændighed og professionalisme. Du bliver kasernens indgangsvinkel i alle sager, der vedrører militær sikkerhed, og du får en aktiv rolle i planlægningen af både aktiviteter og byggeprojekter. Yderligere skal du i tæt koordination med Hærkommandoen opstille og uddanne en nyoprettet områdeindsatsstyrke på Bornholm.
Det er vigtigt, at du selv er i stand til analysere sager og umiddelbart gå til handling, da sikkerhedsmæssige udfordringer ellers kan få en negativ effekt på kasernes drift.
Du får ansvaret for udarbejdelse og revideringer af kasernens overordnede sikkerhedsinstruks, og som leder af det koordinerende sikkerhedsudvalg bliver det din opgave at sikre, at udviklingen inden for det militære sikkerhedsområde formidles til kasernens øvrige enheder.
I tillæg til sikkerhedsfunktionen bliver du også Stabselementets koordinator på etablissementområdet og forestår i den rolle selvstændigt koordinationen med Hærkommandoen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Om dig
Du er ansvarsbevidst, selvstændig og analytisk stærk.
Du kan fremstå myndigt og med autoritet, når sikkerhedsmæssige hensyn forlanger det, og du har samtidigt en naturlig venlig fremtoning og har let ved at skabe gode relationer.
Du skal være udadvendt og forstår vigtigheden af åben kommunikation, da du får en direkte samarbejdsrelation til samtlige enheder på kasernen.
Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og forstår af følge dem til dørs, ligesom det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst. Kontrol er en vigtig del af dit virke.
Da opbygningen af faglig viden og relationsmæssigt netværk på kasernen er en tidskrævende proces, forventes det at du er indstillet på en længere periode i funktionen.
Det er ønskeligt, at du er uddannet sikkerhedsofficer og har erfaring med Forsvarets sikkerhedsbestemmelser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS eller en lokal tjenesteplan , skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dit faste tjenestested vil være Almegårds Kaserne, Bornholm.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Orlogskaptajn Jens Sejerskjold Sørensen på telefon: 22 63 89 82 mail GHR-SB-LE01@mil.dk eller major Hans Lundsgaard telefon: 72 82 38 80 mail GHR-SB-CH@mil.dk
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfrist er den. 15 december 2023.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947147