BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig uddannelses- og operationsofficer med bred erfaring og mod på aktivt at supplere opklaringsbataljonens reservestruktur.
Om os
Opklaringsbataljonens identitet er forankret i vores mangeårige deltagelse i internationale operationer, og dermed er fokus konstant rettet imod bataljonens operative kapaciteter og evnen til at levere varen med kort varsel. Bataljonen er en arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og selvstændig opgaveløsning baseret på høj faglighed, er i højsædet – her er krigerhåndværket i centrum.
Der hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.
Opklaringsbataljonen er kapacitetsbærer for Hærens opklaringsenheder og opretholder dermed Hærens evne til at uddanne og indsætte opklaringsenheder i rammen af reaktionskampgruppen og troppeenhedsniveauet eller tilsvarende.
Opklaringsbataljonen gennemfører Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Herunder har Opklaringsbataljonen to stående reaktionsstyrkeeskadroner; 1.- og 2. Lette opklaringseskadron.
Opklaringsbataljonen er for øjeblikket ved at reetablere en stærk reservestruktur som skal kunne indgå og forstærke bataljonen i krise og krig. Til dagligt er fokus dog på at understøtte bataljonens uddannelse af nye soldater samt rutinering af det faste personel. Det er opklaringsbataljonens hensigt at reservestrukturen bliver en synlig og forankret del af bataljonen, og at reservepersonellet står til rådighed i såvel den daglige opgaveudførsel som under uddannelses, øvelses- og kursusaktivitet.
Om stillingen
Til denne nye struktur søger vi en uddannelses- og operationsofficer af reserven til en rådighedsstilling, som kommer til at høre ind under uddannelsessektionen S7.
Som reservist bliver du ansat i en designeringsfunktion i myndighedens krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig. Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktio
I funktionen som uddannelsesofficer vil vi trække på din faglighed i forhold til at støtte op om Opklaringsbataljonens samlede opgaveløsning. Du vil få mulighed for at bistå uddannelse og øvelser, inden for områder hvor du har særlige evner eller interesser. Vi forventer at du som uddannelses- og operationsofficer er en god frontfigur for den gode militære holdning, og er et godt militært forbillede for alle.
Du skal forvente at blive indkommanderet 5-10 dage årligt.
Om dig
Du er kaptajn af reserven og har tidligere erfaring med stabsarbejde. Det er ønskeligt, at du kender til opklaringsvåbnets virke herunder delingens/eskadronens/bataljonens anvendelsesmuligheder på den moderne kampplads.
For at gøre fyldest i stillingen kræves det, at du brænder for uddannelse og stabsarbejdet samt er en god militærfaglig rollemodel.
Du har et fleksibelt mindset og kan indgå i en stab, hvor der forventes en høj grad af virkelyst og initiativ.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte major Lars Ulslev Johannesen på lujohannesen@gmail.com eller kaptajn Leo Gamborg Andersen på tlf. 5084 9188 eller mail GHR-3B-S30A@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kevin Lykkegaard Betnass ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 06.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023. og samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen ønskes besat den 1. juli 2023, eller snarest herefter.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183622&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846204