Rådighedsstilling - Efterretningsbefalingsmand til reserven ved Opklaringsbataljonen på Bornholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en efterretningsbefalingsmand til reserveenheden som ønsker at arbejde med efterretningstjeneste i Opklaringsbataljonen. Har du interesse og/eller erfaring med taktisk efterretningstjeneste eller ønsker at få det, så er det måske dig vi søger.

Om os

Opklaringsbataljonens identitet er forankret i vores mangeårige deltagelse i internationale operationer, og dermed er fokus konstant rettet imod bataljonens operative kapaciteter og evnen til at levere varen med kort varsel. Bataljonen er en arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og selvstændig opgaveløsning baseret på høj faglighed, er i højsædet – her er krigerhåndværket i centrum.

Der hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.

Opklaringsbataljonen er kapacitetsbærer for Hærens opklaringsenheder og opretholder dermed Hærens evne til at uddanne og indsætte opklaringsenheder i rammen af reaktionskampgruppen og troppeenhedsniveauet eller tilsvarende.

Opklaringsbataljonen gennemfører Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Herunder har Opklaringsbataljonen to stående reaktionsstyrkeeskadroner; 1.- og 2. Lette opklaringseskadron.

Opklaringsbataljonen er for øjeblikket ved at reetablere en stærk reservestruktur som skal kunne indgå og forstærke bataljonen i krise og krig. Til dagligt er fokus dog på at understøtte bataljonens uddannelse af nye soldater samt rutinering af det faste personel. Det er opklaringsbataljonens hensigt at reservestrukturen bliver en synlig og forankret del af bataljonen, og at reservepersonellet står til rådighed i såvel den daglige opgaveudførelse som under uddannelses, øvelses- og kursusaktivitet.

Om stillingen

Som efterretningsbefalingsmand af reserven kommer til at høre ind under Opklaringsbataljonens efterretningssektion S2.

I funktionen som efterretningsbefalingsmand skal du i øvelsessammenhæng deltage i stabens planlægning- samt føringsopgaver. På øvelser vil du ligeledes have mulighed for at fungere som tilbagemelder inden for efterretningskredsløbet ved underafdelingerne, samt støtte uddannelsen inden for dette.

Du får en bred berøringsflade med alle i bataljonsstaben, samt i underafdelingerne og det forventes at du indgår i dialog med disse.

Du skal forvente at blive indkommanderet 5-10 dage årligt.

Om dig

Du er seniorsergent af reserven, og har tidligere erfaring med opklaring og/eller efterretning. Alternativt er du erfaren oversergent, som er klar til udnævnelse.

Derudover er det ønskeligt, at du har arbejdet med taktisk efterretningstjeneste i en stab eller har anden erfaring med stabsarbejde på bataljonsniveau eller højere.

Du har et fleksibelt mindset og kan indgå i en stab, hvor der forventes en høj grad af virkelyst og initiativ.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for efterretningssektionen (S2), Major, Ivan Hansen på tlf. 5084 9178 eller på mail GHR-3B-S20A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kevin Lykkegaard Betnass ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 06.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023. og samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen ønskes besat den 1. juli 2023, eller snarest herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183627&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846255

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet