PPR Bornholm søger psykolog– tiltrædelse 1. januar 2026
Drømmer du om at arbejde tæt på børn og unge – og samtidig opleve Bornholm helt tæt på? Så flyt til solskinsøen (her er også skønt om vinteren) og bliv en del af PPR Bornholm!
Om os
PPR Bornholm er et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af 10 psykologer og 5 tale-hørekonsulenter.
Vi er en mindre PPR-afdeling under Center for Børn og Læring, og vi arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i samarbejde med skoler og dagtilbud.
Vi betjener kommunens 12 skoler, 2 specialskoler, 30 dagtilbud samt dagplejen. I hverdagen arbejder vi tæt sammen om den fælles opgave: at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.
Hos os vægtes det kollegiale fællesskab højt. Vi tilbyder både faglige og sociale aktiviteter – og som tilflytter hjælper vi dig gerne godt på plads i lokalmiljøet.
Er du nyuddannet eller ny i PPR-feltet, får du tilknyttet en erfaren mentor, der sikrer en grundig introduktion og løbende supervision.
Dine opgaver
- Yde pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning til skoler
- Udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn og unge
- Deltage i tværfaglige indsatser.
- Bidrage til kompetenceudvikling af pædagogisk personale med fokus på inkluderende læringsmiljøer
- (På sigt og efter ønske) yde lettere behandling i regi af STIME
Vi forventer, at du
- Er cand.psych. eller cand.pæd.psych.
- Trives i et tværfagligt og foranderligt miljø og møder børn, forældre og kolleger åbent og engageret
- Er nysgerrig, relationsstærk og kan omsætte teori til praksis
Vi tilbyder
- Et varmt, humoristisk og fagligt ambitiøst arbejdsmiljø
- Tæt kollegial sparring og fast supervision (også eksternt hvis du er under autorisation)
- Fleksible arbejdsformer med høj grad af selvstændighed
Vi glæder os til at høre fra dig, vi er klart bedre i virkeligheden!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
20-10-25
Samtaletidspunkt
23-10-25
Ansættelsesdato
01.01.2026
Kontaktperson
PPR Leder
Thomas Mogensen, leder af PPR og Sundhed, tlf.: 30 18 20 07
Louise Holm, koordinerende psykolog, tlf.: 20 56 03 31
Arbejdssted
PPR og Sundhed
Ullasvej 23 3700 RØnne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PPR og Sundhed, Ullasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e39b8485-2b0e-4f15-891e-b1c3fab07a4a