Projektleder søges til EU-uddannelsesinitiativ på Bornholm

Profilbillede
dato

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.

Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede unge og voksne og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt danskuddannelse til voksne udlændinge?

Vi ønsker at sikre et bredt og fremtidssikkert uddannelsestilbud, samt fastholde unge på øen. På Campus Bornholm er din indsats synlig.

Campus Bornholm søger en dedikeret og strategisk stærk projektleder til at lede og drifte vores initiativ, Uddannelses-ø Bornholm. Dette EU-projekt har til formål at styrke uddannelsesmulighederne på Bornholm gennem samarbejde, innovation og tiltrækning af unge, såvel som fagfolk og undervisere. Vi leder efter en erfaren projektleder med flair for koordinering og interesse for uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Campus Bornholm har, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole i oktober 2024 fået tilsagn om støtte til gennemførsel af EU-projektet Uddannelses-Ø Bornholm, som blandt andet skal medvirke til at sikre øget rekruttering til uddannelserne og nødvendige kompetencer til alle brancher på Bornholm.

EU-projektet løber indtil 31. december 2027 med mulighed for jobforlængelse efterfølgende.

Om stillingen

Som projektleder for Uddannelses-ø Bornholm vil du spille en central rolle i at udvikle og drive projekter, der understøtter vores overordnede vision om at skabe en attraktiv uddannelsesdestination på Bornholm samt sikre nødvendige kompetencer i alle brancher på øen. Du vil arbejde tæt sammen med både interne og eksterne partnere, herunder uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunen for at sikre sammenhæng og kvalitet i projektets initiativer.

Primære ansvarsområder:

  • Strategisk tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-projektet Uddannelses-Ø Bornholm
  • Udvikling og implementering af projektorganisering samt strategier og projektmål i samarbejde med chefgruppen på Campus Bornholm og relevante aktører
  • Budget- og ressourcestyring, herunder udarbejdelse af økonomiske rapporteringer
  • Facilitering af samarbejde og netværk på tværs af uddannelses- og erhvervslivet på Bornholm
  • Kommunikation og markedsføring af Uddannelses-ø Bornholm, herunder synliggørelse af projektets tiltag
  • Løbende rapportering af projektets fremdrift til chefgruppen på Campus Bornholm og relevante interessenter

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring inden for projektledelse, helst inden for udviklingsprojekter fra idéudvikling til drift. Vi ser gerne du har erfaringer med EU-projekter i sin helhed.

Du er en selvstændig, struktureret og resultatorienteret person, der kan håndtere mange samarbejdsrelationer og kommunikerer effektivt på tværs af interessenter.

Ønskede kompetencer:

  • Erfaring med projektledelse, herunder planlægning, implementering og evaluering af projekter
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med budgetstyring og økonomisk rapportering
  • Gerne erfaring med personaleledelse og koordinering
  • Interesse og forståelse for uddannelses- og beskæftigelsesområdet, gerne med fokus på udvikling i udkantsområder
  • Gode IT-kundskaber og erfaring med projektstyringsværktøjer
  • God til at strukturerer i en til tider turbulent hverdag
  • Teamplayer og en engageret og loyal kollega

Vi tilbyder

  • En central rolle i en spændende udviklingsindsats på Campus Bornholm
  • Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse og selvstændighed
  • Mulighed for at arbejde med et projekt, der har stor betydning for uddannelse og tiltrækning af uddannelsessøgende til Bornholm
  • Et godt kollegialt netværk på Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole og Københavns Professionshøjskole samt samarbejdspartnere på hele øen

Tiltrædelse: snarest muligt eller senest 1. januar 2025

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker på individuel kontrakt, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af februar 2007.

Arbejdstid: 37 timer

Antal stillinger: 1 stilling

Ansøgningsfrist: 24. november 2024.

Samtaler afholdes i uge 48

Kontakt

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Direktør Martin Lasse Hansen Sieben på mlhs@cabh.dk og +45 29101473.

Lyder dette som noget for dig? Upload din motiverede ansøgning og CV til inden 24. november 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Campus Bornholm, Merkurvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139132

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet