BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at bygge bro mellem vores administration og konkrete bygge- og anlægsopgaver. Så har du her muligheden for en spændende rolle, hvor du kommer til at understøtte vores dygtige entrepriseledere og mestre med deres styring og administration af opgaver.
PLE er en veldrevet virksomhed med flotte resultater, der favner alsidige bygge- og anlægsopgaver lokalt på Bornholm, store som små. Vi anerkender i høj grad den gode indsats, som vores medarbejdere yder hver dag. Vi forsøger efter bedste evne at støtte hinanden. Netop denne rolle udmærker sig som bindeleddet, der får vores produktion og administration til at hænge sammen.
Derfor søger vi en struktureret og serviceminded person, der sætter en ære i at bakke op om sine kollegaer og bidrage til et tæt samarbejde i den daglige opgaveløsning.
Om jobbet
I vores produktion beskæftiger vi os med alt fra større entrepriser, forsikringssager hos private til faste rammeaftaler for forsyningsselskaber samt mindre renoveringsopgaver. Du vil som projektassistent bidrage værdifuldt til teamet igennem din evne til at strukturere de administrative opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Du vil bl.a. få muligheden for at arbejde indgående med:
- Oprettelse af nye opgaver i vores systemer
- Indhentning af tilladelser og informationer fra myndigheder ved opstart af nye sager
- Registrering af stamdata på sager
- Løbende fakturering af opgaver
- Administrativ opfølgning i sagernes løbetid
- Færdigmelding af sager
- Mulighed for at bidrage til kvalitetssikring og projektstyring
Hvad forventer vi af dig?
Vi håber at møde en struktureret kandidat, der nyder at sætte ting i system og hjælpe kollegaer efter bedste evne i det daglige arbejde. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har indsigt i de faglige områder i vores produktion. Vi tager hånd om en god introduktion og oplæring, så du får sikkerhed i de opgaver, du skal varetage.
Vi forestiller os, at du har/er
- Erfaring fra tidligere rolle som projektassistent/kontorassistent
- Serviceorienteret og imødekommende
- Struktureret af natur
- Gode samarbejdsevner, gåpåmod og drive
- Erfaring med MS Office-pakken
- Erfaring med økonomiprogrammer
Arbejdstiden vil være på 32-37 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist: 1. november 2024
Med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning
Ansøgning uploades og indsendes via jobindeks link. Samtaler forventes afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen som Projektassistent hos PLE, så er du mere end velkommen til at kontakte Brian Jegård direkte på telefon +45 93637400 eller mail bj@ple.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PLE A/S, Sandemandsvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129420