BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fuldtidsstilling som Praktisk Pædagogisk Støtte i Gravid- og Småbørnsbehandlingsteamet i Center for Børn og Familie
Vi har nu mulighed for at opslå en fuldtidsstilling som Praktisk-Pædagogisk Støtte i Gravid- og Småbørnsbehandlingsteamet, som er et team i afdelingen Socialpsykologer og Familiebehandling.
I afdelingen er der 10 psykologer, 15 familiebehandlere, en køkkenmedarbejder og en leder.
Gravid- og Småbørnsbehandlingsteamet består af 3 familiebehandlere, og en psykolog på deltid.
Målgruppen er familier med en gravid, og/eller børn op til 3 år, hvor det må anses af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte, at der iværksættes støttende foranstaltning (§ 32 Barnets Lov)
Der er aktuelt plads til 5 familier. Der er to familiebehandlere og evt PPS på hver familie, og behandlingen kan foregå individuelt i eget hjem eller i vores lokaler, og indimellem som flerfamilieterapi og gruppeforløb med andre familier.
Vi arbejder med at styrke forældrene i at udvikle egne ressourcer til at drage omsorg for deres børn og deres egne liv.
Vi bestræber os på at levere en målrettet og sammenhængende indsats for børnene og deres familier, og samarbejder med familiens netværk, sundhedsplejerske, dagtilbud om at fremme barnets udvikling.
Behandlingen tilrettelægges efter den enkelte families behov og ressourcer, og der kan indgå forskellige metoder i arbejdet: Marte Meo, Theraplay, flerfamilieterapi, COS forældrekurser, babymassage, rådgivning og vejledning, legeterapi til barnet, psykologbehandling til forældrene, mentaliseringsbaseret familiebehandling osv.
Teamet er lige nu i stor udvikling, og du vil som PPS blive del af et spændende udviklingsarbejde, hvor vi arbejder på et tættere samarbejde med myndighed, og med større mulighed for afdækning og screening, som en del af indsatsen. Du vil blive tilbudt fast sparring ved intern psykolog hver 14 dag, samt ekstern gruppesupervision 4 gange om året.
Vi forventer at:
- Du er uddannet pædagog eller socialpædagog med relevant erfaring
- Du vil indgå i det samlede team omkring familien, med familiebehandlere og evt psykolog, eller andre samarbejdspartnere, hvor det vurderes der er behov for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
- Du skal kunne varetage opgaver fordelt på alle ugens dage, morgen, sen eftermiddag, aften og weekender
- Du skal kunne dokumentere observationer i hjemmet skriftligt, og i samarbejde med det øvrige personale udfærdige statusbeskrivelser til myndighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
08-04-2024
Samtaletidspunkt
uge 15
Ansættelsesdato
15-05-2024
Kontaktperson
leder af Socialpsykologer og familiebeha
Marianne Jensen
56924134 / 30180555
Arbejdssted
Socialpsykologer og familiebehandling
Pingels Alle 31, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Center for Børn og Familie
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Børn og Familie, Ullasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015445