Porteføljeleder til Bornholms Energi & Forsyning: Led tværgående infrastrukturprojekter og opbyg PMO-funktion

dato

Vil du stå i centrum af nogle af Bornholms vigtigste infrastrukturprojekter – og være drivkraften bag en ny, stærk PMO‑funktion? Hos Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) søger vi en porteføljeleder, der kan skabe struktur, overblik og governance på tværs af en voksende projektportefølje. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at vi realiserer den grønne omstilling og Bornholms langsigtede udvikling.

Om BEOF

Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) er i fuld gang med en ambitiøs udviklingsrejse. Vi investerer massivt i både eksisterende infrastruktur og nye typer af projekter – fra store bygningsanlæg, spildevandsinfrastruktur og fjernvarmeudbygning til VE‑projekter, storskala batteriløsninger, ny reservekapacitet og fremtidens spildevandsanlæg. For at lykkes kræver det stærk projektledelse, tydelige processer og et solidt styringsgrundlag. Derfor opbygger vi en tværgående PMO‑funktion i afdelingen ”Store Projekter og PMO”, hvor du får en central rolle i både etablering og drift.

Om stillingen

Som porteføljeleder bliver du ansvarlig for at drive og videreudvikle teamets porteføljestyring – og for at sikre, at både ledelsen og projektorganisationen har det overblik, de skal bruge for at træffe robuste beslutninger.

Rollen er bred og har både strategiske, analytiske og operationelle opgaver. Du bliver bindeleddet mellem direktion, projektledere, driftsafdelinger og eksterne samarbejdspartnere – og du sikrer, at vores portefølje styres med kvalitet, prioritering og gennemsigtighed.

Du får samtidig en nøglefunktion i udviklingen af vores PMO, hvor du vil være med til at forme funktionens fundament og standarder. Derudover vil du bidrage til udvikling af BEOF’s governance, projektmodel, arbejdsprocesser og skaleret støtte til projekter på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

Porteføljestyring.

  • Etablere, drive og videreudvikle porteføljestyringen for komplekse bygge- og anlægsprojekter.
  • Udarbejde og vedligeholde porteføljeoverblik, pipeline, prioriteringer og fremdriftsrapportering.
  • Identificere afhængigheder, kapacitetsbehov og ressourcetræk på tværs af organisationen.
  • Understøtte direktion og ledelse med statusrapporteringer, beslutningsgrundlag og anbefalinger.
PMO og governance.

  • Være en central drivkraft i opbygningen af den nye PMO‑funktion.
  • Videreudvikle projektmodel, metoder, processer og governance‑rammer.
  • Sikre kvalitet i rapportering, dokumentation og styringsgrundlag.
  • Tilpasse PMO‑støtte efter projektets kompleksitet – fra vejledning til tæt sparring.
  • Bidrage til performanceopfølgning og ledelsesinformation
Tværgående samarbejde

  • Være bindeled mellem projektledere, driftsafdelinger, ledelse og eksterne parter
  • Skabe stærk relation og forståelse på tværs af fagligheder
  • Understøtte projektledere med struktur, værktøjer, skabeloner og sparring
Din profil

Vi søger en porteføljeleder med solid erfaring fra porteføljestyring, projektledelse og governance – gerne fra forsyning, energi, byggeri eller andre teknisk komplekse organisationer. Det afgørende er, at du kan skabe struktur, overblik og retning i en projektorganisation under opbygning. Teknisk forståelse er en fordel, men ikke et krav.

Vi ser gerne, at du har erfaring med:

  • Porteføljestyring, programledelse eller projektledelse
  • Opbygning eller drift af en PMO‑funktion
  • Arbejde med projektmodeller, governance og dokumentation
  • Rapportering til direktion og ledelse
  • Styring af økonomi, risici og ressourcer
  • Tværgående samarbejde og håndtering af mange interessenter
Som person

Du vil trives og lykkes i rollen, hvis du er god til at arbejde systematisk, struktureret og analytisk. Derudover har du en tydelig og behagelig kommunikationsstil, og du ved, hvordan man skaber ro og overblik i komplekse projekter. Du har en naturlig autoritet, kan skabe følgeskab og er i stand til både at arbejde strategisk og med praktisk eksekvering. Endelig er du en person, som både kan se helheden og detaljen – og du ved, hvornår hvad er vigtigt.

Vi tilbyder

Hos os får du et meningsfuldt job med stor betydning for Bornholm og for vores fælles natur, miljø og klima. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med dygtige og ambitiøse kollegaer, hvor vi både udvikler hinanden og har det sjovt sammen.

Arbejdsstedet er Industrivej 1, 3700 Rønne.

Ansøgning

Der vil være frist for indsendelse af ansøgninger d. 27/4-26 kl. 09.00. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at række ud til Jonas L. Frederiksen, afdelingsleder for ”Store Projekter og PMO” på telefon +45 30610762.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Bornholms Energi og Forsyning - Industrivej, Industrivej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a1abf21e-6d0d-4874-b78c-eb6388035745

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet