Pædagogiske assistenter søges til Trinbrættet i Rønne nord med mulighed for udvikling og fællesskab

dato

Da vi er så heldige at vi har fået tilført yderligere statslige midler i tre år fra begyndelsen af 2026 søger vi tre pædagogiske assistenter der kan være med til at bringe værdi, trivsel og udvikling til børnene i Trinbrættet.

Alle tre stillinger er på fuld tid og til besættelse pr. 1.februar 2026 eller snarest derefter.

Til en start vil den ene stilling være i vuggestuen og de to andre stillinger være i børnehaven. Placeringen kan ændre sig i forhold til behovet i institutionen og hvad opgaven kalder på.

Trinbrættet er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Trinbrættet ligger i Rønne nord tæt på skov og strand. I Trinbrættet vægtes bl.a. børnenes fællesskaber, venskaber, sproglige udvikling, selvstændighed, nærvær og læring højt.

Som ansat i Trinbrættet er hele Trinbrættet ens arbejdsplads. Man er fast tilknyttet en stue men kan godt blive bedt om at tage vagter på de øvrige stuer i børnehaven og vuggestuen, hvis der bliver behov for dette.

Åbningstiden i institutionen er fra kl. 6.15 til 16.30 mandag til torsdag og kl. 6.15 til 16 fredag. Man må forvente både åbne og lukkevagter i løbet af en uge. Derudover er der hver måned et skemalagt personalemøde fra kl. 16.30 til 19.30.

 

Vi søger en tre kollegaer som:

-er omsorgsfulde og nærværende.

-er engagerede, initiativrige, fleksible og en gode rollemodeller.

-har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger.

-er loyale overfor de beslutninger, der træffes i huset og i dagtilbuddet.

-vil være aktive i et forpligtende arbejdsfællesskab.

-er motiverede for aktiviteter både ude og inde.

-er velfunderede, ansvarlige og har overblik.

-kan lide at arbejde tværfagligt.

 

Vi kan tilbyde:

-Glade, trygge og nysgerrige børn.

-Engagerede forældre

-Engagerede og erfarne kolleger.

-Kolleger der anerkender, udfordrer og støtter hinanden.

-En arbejdsplads i udvikling.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Ansættelsen er på 37 timer pr. uge i en tidsbegrænset periode.

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

12-12-2025

Samtaletidspunkt

uge 51

Ansættelsesdato

01-02-2026

Kontaktperson

faglig pædagogisk leder
Anders Erik Rugtved
56924311 / 29327081

Arbejdssted

Trinbrættet Rønne Nord
Gartnervangen 4, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trinbrættet Rønne Nord, Gartnervangen, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2c6a6bfa-fbe8-424f-ba86-5fdc2b475650

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet