Pædagoger/Pædagogiske assistenter til Søndermarksskolens SFO, Frito

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

 

Frito, som er Søndermarksskolens SFO, leder efter dig.

 

Vi oplever stor søgning til Frito og da 2 af vores kollegaer nu skal prøve kræfter med andre ting, søger vi 2 dygtige pædagoger/pædagogiske assistenter, der både er rigtig gode til at danne relationer, har overblik og lyst til at lave spændende aktiviteter med alle vores dejlige og meget forskellige børn. Vi ønsker os kollegaer der brænder for at gøre en forskel i børnenes hverdag, ved at tage initiativ til aktiviteter. Gerne med interesse for fysik bevægelse og /eller udeliv, men brænder du for noget helt andet, vil vi glæde os til at høre om det.  

 

Vi søger pædagoger/pædagogiske assistenter der er åbne og imødekommende i deres tilgang til børn, forældre og kollegaer, og som gerne vil være med til at udvikle og gøre vores allerede velfungerende SFO endnu bedre.

 

Som skole og SFO ønsker vi at være kendt for et fællesskab med høj trivsel og et stærkt fagligt miljø for både personale og børn, hvor fællesskabet baserer sig på læring og udvikling af den enkelte.

 

Søndermarksskolen arbejder målrettet med, at alle elever bliver så fagligt og socialt kompetente som muligt, og at den enkelte med det som ballast, bliver i stand til at nå de mål, der har betydning i deres liv. For at bringe os nærmere til at indfri dette, har vi brug for kompetente kolleger, der brænder for at gøre skoledag og fritidsdel, levende og alsidig og som vil udnytte alle mulighederne både inden- og uden for skolens bygninger.


Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent

  • Du kan se vigtigheden af sammenhæng mellem skole og fritidsdel for børnene
  • Du brænder for at være med til at gøre en forskel for alle vores børn
  • Du trives med mange forskellige opgaver der ofte kommer samtidig
  • Du er vant til og trives med at være i et team, hvor der bevidst arbejdes med pædagogik om menneskesyn
  • Du vil være med til at udvikle Frito
  • Du sætter altid barren højt og arbejder på, at vi lykkes med de mål vi sætter os. 

Hvem er vi?

Vi er en arbejdsplads, der tilstræber at have de bedste medarbejdere. Du vil derfor få opbakning til at udvikle dine kompetencer. Vi har i indeværende skoleår arbejdet sammen skole og SFO henimod, at opnå Grønt flag, som vi hejser inden sommerferien.

 

På Søndermarksskolen tilbyder vi et afvekslende arbejdsliv, godt kollegaskab og et godt arbejdsmiljø. Derfor kræver vi af os selv, at vi er lyttende, nærværende, støttende og engagerede i vores kolleger.

I skoleåret 2024/25 forventer vi at væreca. 200 børn fra 0. – 3. kl. tilmeldt Frito og vi har ca. 12 medarbejdere med hovedtilknytning til Frito og derudover ca. 50 medarbejder på skolen, så du bliver en del af både et lille fællesskab og et stort fællesskab.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingerne er faste stillinger på henholdsvis 25 og 30 timer fordelt med både ”åbne og lukke” vagter i Frito.

    Praktisk information

    Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

    Ansøgningsfrist

    31-05-2024

    Samtaletidspunkt

    onsdag d. 12 juni mellem kl.10-15

    Ansættelsesdato

    01-08-2024

    Kontaktperson

    skoleleder
    Lars Kromann Myhre
    56923105 / 23286686
    eller

    Koordinator i Frito

    Heidi Hermansen

    24428138

    Arbejdssted

    Søndermarksskolen
    Smedeløkken 5, 3700 Rønne

    En arbejdsplads, der binder øen sammen

    BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

    BRK er en røgfri arbejdsplads. 

    Vi hjælper dig på plads

    Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

     

    Center for Skole
    Fælles om at levere det bedste. Øens seks folkeskoler, to specialskoler og Ungdomsskolen arbejder tæt sammen om at give eleverne den højest mulige kvalitet i undervisningen og en sund trivsel. Vi deler viden, og udnytter fordelene, ved at arbejde sammen. Hver folkeskole er unik og har deres personlighed. Fælles for os er, at vi er åbne ud mod omverdenen og en aktiv del af lokalsamfundet. Alle vores skoler har naturen lige uden for døren, det udnytter vi til at give eleverne en grøn (ud)dannelse. Vi sætter pris på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene til vores børn. Velkommen til Fælles Folkeskole Bornholm.

     

     

    INFORMATIONER OM STILLINGEN:

    - Arbejdspladsen ligger i:

    Bornholm Kommune

    -Virksomheden tilbyder:

    Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)

    -Arbejdsgiver:

    Søndermarksskolen, Smedeløkken, 3700 Rønne

    -Ansøgning:

    Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

    Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048435

    Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
    Kilde: JobNet