BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen ønskes besat med en overlæge med bred kompetence indenfor intern medicin og/eller akutmedicin, og et ønske om at være med til at sikre Bornholms patienter gode muligheder for medicinsk behandling på øen. Lægen forventes at medbringe en interesse for tilrettelæggelse af sammenhængende patientforløb.
Stillingen indebærer at overlægen får det lægefaglige ansvar for patienter med komplekse sygdomsforløb og deres farmakologiske behandling. Nærmere detaljer om funktionen og stillingsindhold, inklusive arbejdstid, efteruddannelsesmuligheder og uddannelsesforpligtelse, aftales ved ansættelse.
Stillingen udbydes som udgangspunkt på fuldtid, med start den 1. december 2023 eller hurtigst muligt.
Den medicinske overlæge indgår med hospitalets øvrige overlæger i et team med ansvar for medicinske patientforløb på hospitalet. Overlægen referer til akutmodtagelsens ledelse, men indgår i tjenester og deltager i konferencer på medicinsk afdeling.
Hvem er vi?
Bornholm Hospital modtager medicinske og kirurgiske patienter i alle alder.
Der er et tæt samarbejde mellem akutmodtagelsen, medicinske og kirurgiske stamafdelinger, samt anæstesiafdelingen.
Medicinsk afdeling behandler patienter med mange forskellige medicinske problemstillinger.
Bornholms akutmodtagelse varetager udredning og behandling af akutte patienter med medicinske, psykiatriske, kirurgiske, gynækologiske og ortopædkirurgiske lidelser, samt akut traumemodtagelse.
Afdelingen er bemandet døgnet rundt med yngre læger i den kliniske basisuddannelse (KBU) eller hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Speciallæger kan tilkaldes ved behov.
Med stillingen følger en travl og spændende hverdag sammen med engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. En uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med tæt dagligt samarbejde sikrer stor mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse.
Hvem er du?
Du har bred intern og/eller akutmedicinsk erfaring.
Du har interesse for optimering af patientforløb baseret på kontinuitet i patientbehandlingen med ansvar for patienten gennem hele forløbet.
Du vil deltage engageret i undervisning af yngre læger og afdelingens personale.
Du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner, er synlig og dynamisk samt i stand til at arbejde både selvstændigt og som del af et team.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Anja Mitchell på mail: anja.mitchell@regionh.dk eller på telefon: 50 91 99 06.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Det kan yderligere oplyses, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og autorisations-ID sendes via ”søg job” her på siden senest tirsdag den 24. oktober 2023. Ansøgningen bør være udformet under hensyntagen til speciallægers 7 roller.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter aftale.
Vi kan hjælpe dig og din familie med at finde bolig i en kortere periode op til et år. Det er ikke nødvendigt fysisk at slå rødder på Bornholm, men hjertet skal banke for Bornholms Hospital. Vi kan vejlede omkring pendlerordninger i forhold til bus/tog/bro/færge/fly. Der er 6-8 daglige fly hver vej til København.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Læs mere om den dejlige ø Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925892