Medarbejdere til tilsyn/fodlænken i KiF Bornholm i Kriminalforsorgen Hovedstaden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du både god til arbejdet med mennesker og til myndighedsarbejde? Har du lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så er du måske vores nye kollega.

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) Bornholm søger fodlænkemedarbejdere til to stillinger på 32 timer ugentligt til ansættelse hurtigst muligt.

Stilling 1 indeholder fodlænke- og administrative opgaver, mens stilling 2 indeholder fodlænke- og tilsynsopgaver.

Om KiF Bornholm
Der er i alt seks medarbejdere i KiF Bornholm med baggrund som socialrådgivere og administrative medarbejdere.

KiF Bornholm fører kontrol og tilsyn med dømte, der afsoner med en elektronisk fodlænke i eget hjem. Der er tale om en døgnovervåget afsoning alle årets 365 dage.

Derudover fører enheden tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte, samfundstjenestedømte og behandlingsdømte. Endvidere udfærdiges personundersøgelser iht. retsplejelovens § 808 og udtalelser til brug for retten.

KiF Bornholm hører under Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionen består af fire arrester, fem KiF-afdelinger, og en ungekriminalforsorgsenhed og to udslusningsfængsler. Der er i alt ca. 200 ansatte i institutionen.

Dine primære arbejdsopgaver
Fælles for begge stillinger vil være deltagelse i fodlænkearbejdet i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.

De primære opgaver i fodlænken er:

  • Turnusvagter i rådighed, hvor du skal reagere på alarmer og om nødvendigt køre ud sammen med kollega.
  • Aflæggelse af hyppige og uanmeldte kontrolbesøg, støttende samtaler med afsonerne samt kontrol via arbejdsgivere og behandlingssteder m.v.
  • Socialfagligt arbejde vedrørende den pågældende under afsoning.
  • Klientsagsbehandling før og under afsoningen – herunder behandling af spørgsmål om udgang og løsladelse m.v.
  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger til afsoning i hjemmet på grundlag af en afdækkende samtale med den dømte på kontoret, og efterfølgende skriftlig beskrivelse og indstilling til afgørelse.
  • Iværksættelse af afsoning ved påsætning af lænke på afsoners bopæl.
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
For begge stillinger gælder, at du dels vil være fast på kontor og derudover vil have et par eftermiddagsvagter med kontroller pr. måned samt vagt en til to weekender om måneden (fredag eftermiddag til mandag morgen), hvor du har rådighedsvagt, dvs. står til rådighed i hjemmet. Derudover vil der også i weekenderne forekomme planlagte udekørende kontroller. I perioder uden afsonere vil de faste timer på kontoret kunne øges.

For stillingen med almene administrative opgaver (stilling 1) forventes du at have ca. 8-10 timer fast på kontor fordelt over to hverdage.

Derudover vil du skulle supplere den faste administrative medarbejder. Du skal kunne afløse vedkommende og til dagligt bidrage til varetagelse af forskellige arbejdsopgaver inden for områderne personaleadministration, bogholderi, regnskab, telefonbetjening, kontoropgaver og lettere sagsbehandling.

For stillingen med tilsynsopgaver (stilling 2) forventes du at have ca. 20 timer fast på kontor fordelt over tre hverdage. Her vil dit arbejde ud over fodlænkeopgaver bestå af socialfagligt arbejde på lige fod med afdelingens øvrige socialrådgivere.

De primære arbejdsopgaver i tilsynsarbejdet er, at:

  • udarbejde personundersøgelser samt udtalelser til Anklagemyndigheden
  • udarbejde risiko- og behovsvurderinger samt handleplaner til brug for tilsynet
  • gennemføre tilsynsforløb med klienter
  • have fysisk og telefonisk kontrol af samfundstjeneste, hvor der må påregnes opga­ver uden for normal arbejdstid
  • have kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfunds­tjeneste, misbrugsbehandling mv.
  • samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for behandlingsdømte
  • samarbejde med kommunerne om en koordineret indsats for tilsynsklienterne.
Forventninger til dig
Du er enten uddannet socialrådgiver eller kontorassistent og er en åben, engageret og serviceminded person med smil på læben, som har:

  • erfaring med og flair for skriftligt sagsarbejde, journalisering, rapportering og dokumentation
  • erfaring med og kan lide at arbejde med mennesker og evner at samarbejde med klienter, kollegaer og ledelse på en professionel og fagligt kompetent måde
  • overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer og er samtidig fleksibel og anerkendende over for andres situation
  • godt kendskab til og interesse for IT
  • evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • kørekort og er indstillet på en del kørsel i tjenestebil i arbejdstiden.
Du er indstillet på, at dine vagter placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.

Vi tilbyder

  • Gode, dygtige og engagerede kolleger
  • Et interessant og varieret arbejdsområde i vækst
  • Et højt faglig niveau, sparring og vejledning
  • Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
  • Fokus på trivsel og godt humør på arbejdspladsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgiver i staten, eller efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansættes Organisationer (OAO) – Det Statslige Område, samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, Laboranter og IT-medarbejdere (HK), og principperne om Ny Løn.

Arbejdsstedet er KiF Bornholm er beliggende på adressen Sct. Mortensgade 17, 3700 Rønne.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdstiden er 32 timer om ugen - dine vagter placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.

Som civil medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internat kursus for civile medarbejdere (ICN).

For socialrådgivere vil du skulle deltage i obligatorisk, certificeret uddannelse i risiko- og behovsvurderingsværktøjet LS/RNR, tilsynsmodellen MOSAIK og uddannelse i Den motiverende samtale.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Søg stillingerne
Når du søger en af stillingerne, skal du angive hvilken stilling, du søger.

Du søger stillingerne via linket "Søg stillingen”.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag d. 8. juni 2023.

Vi forventer at holde samtaler uge 23 og24.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Linette Westergaard Jørgensen på tlf. 7255 7664 eller enhedschef Nete Jørgensen på tlf. 7255 4174.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

KiF Bornholm, Sankt Mortens Gade 17 Rønne, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169351&DepartmentId=8534&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet