BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder til Udvikling, Koordinering og Rådgivning i Center for Børn og Læring
Vil du være med til, i samarbejde med gode kolleger, at skabe de bedste rammer for børn og unge i Bornholms Regionskommune?
Kan du skabe sammenhæng, systematik og udvikling i Center for Børn og Læring, som er et helt nyt center?
Vil du være med til at gå forrest i en ny administrativ enhed og forme en kultur, som skal basere sig på teamsamarbejde, kommunikation, mangfoldighed, stor faglighed og sikker forvaltningsdrift?
Kan du understøtte arbejdet i centerledelsen og bidrage til, at vi sammen lykkes med de strategiske mål?
Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.
I Bornholms Regionskommune søger vi en leder til Udvikling, Koordinering og Rådgivning (UKR), som er en nyoprettet lederstilling i Center for Børn og Læring med reference til centerchefen.
Stillingen består af ledelse af medarbejdere i UKR, som er et team på 13 medarbejdere. Derudover får du en vigtig opgave med at koordinere, vejlede og sparre med teamet omkring såvel administrative opgaver som udviklingsprojekter på hele børneområdet.
Center for Børn og Læring består af skoler, dagtilbud, PPR og sundhedsplejen. Det er UKR´s opgave at understøtte arbejdet bedst muligt ude i de forskellige afdelinger og institutioner. Det gør vi bl.a. ved at arbejde strategisk og holde fast i et udviklingsorienteret blik på praksis og drift.
Der er handleplaner, som du, sammen med centerledelsen, skal sikre bliver fulgt.
Du skal understøtte centerchefens opgave med at lede hele centeret og skabe gode resultater på eget område og på tværs i organisationen. Du bliver en central sparringsmakker med centerchefen, og det er vigtigt, at du kan lede opad.
Vi har et stort fokus lige nu på at udvikle et fælles børnesyn, som tager udgangspunkt i de overordnende politikker og strategier, som der er på børne- og ungeområdet. Børnesynet skal være den platform, som vi står på sammen, når vi både drifter og udvikler.
Vi er, som mange andre kommuner, optagede af en stadig udvikling af børneområdet, med et fokus på at skabe rammer, der gør det muligt for flere børn at trives og udvikle sig i almendelen.
Vi er lige nu i gang med at udvikle på vores visitationsprocedurer, som er af stor betydning for både skoler og dagtilbuds muligheder for at lykkes med den vigtige inklusionsdagsorden.
Vi søger en leder med følgende profil
- Du har en grundlæggende viden og interesse for daginstitutions- og skoleområdet
- Du er systematisk i dit arbejde og har blik for planlægningen af opgaver og opfølgning på mål, projekter, opgaver og enkeltsager
- Du er stærk i arbejdet omkring politiske dagsordner
- Du har en stærk samarbejdsprofil og kan sætte retning for de forskellige fagligheder og opgaver i samarbejde med centerchefen
- Du har stor økonomisk sans og har mod på at tage medansvar for centres samlede økonomi samt styre den årlige budgetproces
- Du har overblik og sætter en ære i at etablere strukturer og arbejdsgange, der understøtter organisationens mål, herunder arbejdet i centerledelsen og UKR
- Din faglige viden og erfaring med forvaltning, økonomi, juridisk metode og arbejdet i en politisk styret organisation kommer til udtryk i en god organisationsforståelse
- Du kan bedrive administrativ og faglig ledelse
- Du kan sikre, at de politiske dagsordner kommer i hus
- Du ønsker at sparre med dine medarbejdere og give feedback på sager
- Du er nærværende, synlig og har en positiv indstilling
- Du ønsker at bidrage og sætte retning for udviklingen af en god samarbejdskultur
- Du har en inddragende ledelsesstil og kan skabe rammer for selvledelse for fagligt dygtige og selvstændige medarbejdere
- Du har stor tillid til dine medarbejdere og ved, hvad meningsskabelse betyder for motivation
- Du er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og forandringsledelse
- Du er vigtigt, at du kan arbejde på et akademisk niveau. Du har gerne en lederuddannelse og kendskab til lovgivningen på områderne og offentlig forvaltning.
Vi tilbyder
- En spændende stilling, som du også kan være med til at udvikle
- En arbejdsplads, hvor vi er direkte, nysgerrige og ved at god kommunikation i teamet er vigtig
- En stilling, hvor du skal være arbejdende leder med din egen opgaveportefølje
- Et stort ansvar omkring de strategiske opgaver og økonomiopfølgning
- En plads i centerledelsen som, udover dig, består af 11 andre ledere samt centerchefen
- Ledelse af en personalegruppe med forskellige fagligheder, som sætter en ære i at løse opgaver med høj kvalitet
- At blive en del af et team, der prioriterer fælles frokostpauser og masser grin.
Center for Børn og Læring består af dagtilbudsområdet, skoleområdet, PPR og sundhedsplejen. Centeret er nyt, stort og nyder stor politisk opmærksomhed.
Du kan finde mere information om Bornholms Regionskommune og vores arbejde på kommunens hjemmeside.
Du kan se organiseringen for Center for Børn og Læring her https://www.brk.dk/Om-Kommunen/Organisation/Documents/Ekstern%20organisationsplan%20for%20Bornholms%20Regionskommune_03APR24.pdf
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
17-06-2024
Samtaletidspunkt
25. og 27. juni 2024. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse.
Ansættelsesdato
01-08-2024
Kontaktperson
Centerchef Jesper Stjernfeldt Petri
5692 1266 eller 21301747
Arbejdssted
Udvikling, Koordinering og Rådgivning
Ullasvej 17, 2, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Ledelse
I BRK har vi tre ledelsesværdier:
#Vi vil borgerne
#Vi sætter retning
#Vi leder sammen,
som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.
Se ledelseskonceptet her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Udvikling, Koordinering og Rådgivning, Ullasvej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055550