BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til udfordrende tjeneste som chef for Logistiksektionen (S4) i staben ved en af Hærens mest dedikerede og professionelle bataljoner?
Om os
Opklaringsbataljonens (OPKBTN) identitet er forankret i vores mangeårige deltagelse i internationale operationer, og dermed er fokus konstant rettet imod bataljonens operative kapaciteter og evnen til at levere varen med kort varsel.
Opklaringsbataljonen er en arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og selvstændig opgaveløsning baseret på en høj faglighed er i højsædet – her er krigerhåndværket i centrum. Bataljonen er på mange måder unik – ikke mindst på grund af opgaveporteføljen og en række særlige geografiske og organisatoriske rammer og vilkår. Ved bataljonen hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.
Opklaringsbataljonen er kapacitetsbærer for Hærens jordopklaringsenheder og opretholder dermed Hærens evne til at uddanne og indsætte opklaringsenheder i rammen af reaktionskampgruppen og troppeenhedsniveauet eller tilsvarende. Opklaringsbataljonen gennemfører i 4. Marineeskadron Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Herudover har Opklaringsbataljonen to stående reaktionsstyrkeeskadroner - 1. og 2. Lette Opklaringseskadron. I 2022-23 udbygges bataljonen med en tredje stående eskadron.
Opklaringsbataljonens hovedopgave er kort og godt at levere veluddannede opklaringsenheder til Hærens og Forsvarets opgaveløsning – ude som hjemme.
Du vil møde en erfaren og professionel enhed. En enhed der sætter pris på ærlighed og troværdighed.
Om stillingen
I Logistiksektionen, vil der på sigt, ud over chefen, tillige være en seniorsergent, som løser mange af de forefaldende driftsopgaver i sektionen, og som løfter flere af de specialuddannelseskrævende opgaver. Staben lader desuden en stabshjælper støtte Logistiksektionen på fast basis, således at du til dagligt fungerer som leder for to medarbejdere. Vi forventer, at du løser de pålagte opgaver under høj grad af inddragelse af dine medarbejdere, staben og i samarbejde med bataljonens eskadroner.
Staben er i øvrigt organiseret som en standard 12-mandsstab med en stabschef, S1, S2, S3, S4, og dertil vil du jævnligt koordinere med personel i TA/OPK, bataljonsledelsen, det lokale Garnisonsstøtteelement, underafdelingernes logistiske struktur, det lokale depot under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, den lokale vedligeholdelsesstruktur under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, det lokale element under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og endeligt Det Bornholmske Hjemmeværn, som blandt andet har Garnisonskommandantrollen på kasernen.
Om dig
Du er erfaren chefsergent, alternativt er du seniorsergent og har allerede forudsætningerne på plads for udnævnelse i stillingen til chefsergent.
Vi ser gerne, at du har erfaring med planlægning og logistik fra andre stillinger og gjort tjeneste som sektionsfører og logistikbefalingsmand på BTN niveau. Det er naturligvis et plus, hvis du har erfaring med opklaring, ligesom erfaring fra internationale operationer også kun tæller til din fordel.
Vi ser også gerne, at du har erfaring med at koordinere med mange forskellige samarbejdsparter og på forskellige niveauer.
Du har styr på dine sager og bevarer overblikket, når der er mange jern i ilden. Du er god til at formidle dine synspunkter og holde kolleger og foresatte opdateret på status på igangværende sager. Du evner at uddelegere og udvikle dine medarbejdere, men også ind i mellem at gå forrest og selv tage fat, når mange opgaver skal løses på kort tid.
Du forventes at være i god fysisk form og skal have bestået forsvarets fysiske basiskrav ved ansøgningstidspunktet. Ved udsendelse til INTOPS eller indtræden i beredskab skal du kunne helbredsgodkendes.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Bornholm.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte STCH/III OPKBTN MJ S. A. Strunge på telefon 728 23802. For yderligere information vedr. lokale forhold kan du kontakte ADMBM/III OPKBTN SSG K. L. Hansen på telefon 728 23810.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 23. januar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970796