BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du faglighed, ledelsesevner og professionalisme nok til at bestride en krævende stilling som delingsfører for vores topprofessionelle kommandodeling og samtidigt gøre fyldest som kompagnibefalingsmand i et infanterikompagni?
Så kan det være dig, vi søger til en spændende stilling i 2/I/GHR!
Om os
2. Kompagni er i dag et mekaniseret infanterikompagni og består af tre mekaniserede infanteridelinger, der anvender kørertøjer af typen Piranha 5 samt en kommandodeling kørende i MAN HX og Piranha 5.
Kompagniet har senest været udsendt i Letland som en del af NFP hold-1. I de seneste år har kompagniet ligeledes været udsendt til Afghanistan i rammen af Resolute Support og før det til Estland som en del af NATOs operation enhanced Forward Presence (eFP). Kompagniet har således stor udsendelseserfaring og søger hele tiden at bygge videre på den faglige viden og erfaringerne fra de operative indsættelser.
Kompagniet består både af rutineret personel med flere missioner i bagagen og nyere tilgået personel. Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed, som man er stolt af at være en del af.
Kompagniet er kendetegnet ved, at alt det vi gør, gør vi for at udvikle vores MEKINF kompetencer. Vi ved, at man ikke kan blive nummer to på kamppladsen, og derfor kæmper vi hver dag for at være blandt de dygtigste soldater i den danske hær og herved skabe forudsætning for succes på kamppladsen. Vi søger alle hver dag at leve op til KMP motto – ”NON PLUS ULTRA”.
Om stillingen
Kompagniet søger en mellemleder med en stærk motivation for at føre og ikke mindst lede vores Kommandodeling såvel som at bestride rollen som kompagnibefalingsmand
.
Som kompagnibefalingsmand i en SRS underafdeling stilles der store forventninger til dine kompetencer som fører og leder samt din evne til at være et forbillede for befalingsmænd og konstabler i kompagniet. Du skal være motiveret for at arbejde med ledelse, føring, planlægning og administration af et infanterikompagni.
Som kompagnibefalingsmand indgår du i kompagniets Command Team og bistår chefen i sparring om ledelse og administration af kompagniet. Du er over for chefen ansvarlig for den administrative tjeneste ved kompagniet. Du vil skulle fungere som sparringspartner for kompagniets befalingsmænd som helhed og skal kunne bidrage til udviklingsplaner for befalingsmænds- og konstabelgruppen.
Som delingsfører i Kommandodelingen får du gode muligheder for at udbygge dine kompetencer og din faglighed inden for ledelse, føring og administration. Du får kommandoen over såvel yngre som ældre befalingsmænd og konstabler, som stiller store krav til sig selv og dermed også til dig.
Kompagniet lægger stor vægt på at kompetenceudvikling af personel, hvorfor du må forvente nogen kursusaktivitet. Dette for at skabe forudsætning for din videreudvikling. Yderligere må en hvis mængde øvelsesaktivitet samt dage i skydeperiode forventes.
Om dig
Vigtigst af alt er, at du brænder for at få alting til at gå op i en højre enhed og ønsker at være med til at skabe rammerne til en god opgave løsning for kompagniet. Hertil at du skaber en god og udviklende hverdag for både Kommandodelingen og kompagniet.
Du trives i en hverdag, hvor du det ene øjeblik taler med den helt unge Konstabel om livets problemer, for det næste øjeblik at deltage i møder ved bataljonen og regimentet. Du kan arbejde selvstændigt og er som person initiativrig, og har mod på at løse udfordringer når de opstår. Du er detaljeorienteret og lægger vægt på, at tilsikre at KMP overholder gængse regler og bestemmelser i planlægningen af kompagniets tjeneste.
Du er seniorsergent eller som minimum en erfaren oversergent, med en professionel indstilling til soldaterhåndværket. Det er et krav, at du har forrettet relevant tilfredsstillende tjeneste som sergent og oversergent og er bevidst omkring dine styrker og dine udviklingsområder.
Du kan med fordel have erfaring som befalingsmand i et SRS infanterikompagni, hertil at du har forrettet tjeneste i internationale operationer som fører.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring inden for administration, IT samt føring og ledelse, da dit hovedfokus i kompagniet vil være inden for administration og ledelse, sekundært uddannelse.
Du skal være indstillet på at være en aktiv, tillidsvækkende og positiv del af kompagniet, ligesom du vil indgå i bataljonens samlede befalingsmandskorps.
Du skal kunne godkendes jævnfør sundhedstriaden. Sundhedstriadens fire delementer er den personlige helbredsundersøgelse, tandeftersyn, træningstilstandsprøve og en grundvaccination.
Såfremt du ikke har erhvervet følgende kompetencer, så vil disse kurser være en del af din kommende udviklingsplan: CBRN befalingsmand - kursus, DEMARS FA Personaleadministration, Førerkursus KDO-deling, Kørerinstruktørkursus, Signalbefalingsmandskursus, FAGLÆ PN og FAGLÆ INF.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til seniorsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for 2. kompagniet, kaptajn Mikael O. Pratt-Dam på Telefon 7283 3601 eller via mail på GHR-1B-200A@FIIN.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-LBA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er ledig, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122104