BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Danmark, og vil du være med til at lede og udvikle vores engagerede medarbejdere i en organisation i udvikling? Så er stillingen som sektionsleder ved Fødevarestyrelsen ledig til besættelse 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Om stillingen
Som sektionsleder ved Fødevarestyrelsen får du ansvar for sektionerne ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol i Rønne på Bornholm samt Glumsø og Hvidebæk på Sjælland. Du vil blive sektionsleder for 17 medarbejdere, som består af fagligt dygtige embedsdyrlæger og tilsynsteknikere, der har til opgave at udføre den faglige kerneopgave med kødkontrol. Medarbejdergruppen udgøres af 7 dyrlæger og 10 teknikere, og dine primære opgaver vil være at varetage den generelle personaleledelse samt at sikre den daglige drift.
Du vil have stor frihed og autonomi i udførelse og tilrettelæggelse af opgaverne i den samlede opgaveportefølje inden for de fastsatte rammer, og du vil have god mulighed for at udvikle dig i stillingen.
Som sektionsleder i Fødevarestyrelsens Kødkontrol vil du blive en del af et engageret ledelsesteam bestående af en kontrolchef og 6 sektionslederkollegaer, godt støttet af en række stabsfunktioner. Desuden vil du blive en del af Fødevarestyrelsens Kødkontrols samlede sektionslederteam. I Kødkontrollens ledergruppe mødes vi til ledelsesudviklingsaktiviteter både separat og sammen med øvrige ledere i Fødevarestyrelsen. I Fødevarestyrelsen sparrer vores ledere løbende med hinanden om udfordringer, og der arbejdes aktivt med at forbedre lederskab samt videreudvikling af en attraktiv arbejdsplads, hvilket du også vil skulle bidrage positivt til.
Med et særligt fokus på understøttelse af medarbejderudvikling og den daglige drift har du blandt andet til opgave at:
- Varetage den daglige personaleledelse af dine sektioner, herunder at prioritere og fordele arbejdsopgaver
- Skabe et godt arbejdsmiljø med trivsel, tillid og motivation for dine medarbejdere
- Varetage budget- og økonomiplanlægning i samarbejde med din nærmeste leder
Fødevarestyrelsen tilbyder en aktiv og rummelig arbejdsplads, hvor din hverdag ofte er uforudsigelig og kræver, at der foretages nødvendige prioriteringer med overblik, koordinering og fleksibilitet.
Om dig
Du kan have erfaring med både personale- og driftsledelse på et operativt niveau, og din uddannelsesmæssige baggrund kan med fordel være dyrlæge med dansk autorisation.
Det væsentligste er, at du har de rigtige lederkompetencer og motivation for stillingen. Det vil dog være en fordel, hvis du har erfaring med distanceledelse samt udvikling af teams, men er du et åbenlyst ledelsestalent uden decideret ledelseserfaring, er du også velkommen til at sende din ansøgning.
Du har en anerkendende og motiverende ledelsesstil præget af ordentlighed, og du har som udgangspunkt fra tidligere stillinger vist, at du har flair for at arbejde med driftsopgaver og kan sætte klare mål for dig selv og dine medarbejdere. Du har et godt overblik og kan derigennem udstråle ro samt træffe beslutninger i pressede situationer.
Du er fleksibel og imødekommende samt formår at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag, og du er nærværende i øjeblikket og evner hurtigt at omstille dig til en ny opgave, når det kræves.
Du er god til at kommunikere, og du er som leder naturligt opmærksom på vigtigheden af informativ og hyppig kommunikation samt et godt samarbejde med både medarbejdere, samarbejdspartnere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og den øvrige ledelse.
Om Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen er en statslig organisation, der ofte har mediernes, politikernes og forbrugernes bevågenhed. Ledere og medarbejdere går hver dag på arbejde i Fødevarestyrelsen for at sikre, at de fødevarer, borgere køber og spiser, er egnede til at være fødevarer, og at de dyr, der skal slagtes, behandles forsvarligt.
Fødevarestyrelsen er delt i flere enheder, hvoraf Fødevarestyrelsens Kødkontrol står for at kontrollere alle danske slagtedyr på de danske slagterier. Her ser medarbejderne ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol blandt andet efter smitsomme husdyrsygdomme, problemer med dyrevelfærd og sygdomme, der kan overføres til mennesker via fødevarer.
Fødevarestyrelsens Kødkontrol er spredt på slagterier og slagtehuse rundt i hele landet. Fødevarestyrelsens mål er at skabe et positivt arbejdsmiljø med fokus på vores medarbejderes trivsel.
Fødevarestyrelsen arbejder til stadighed på at gøre kvaliteten af kødkontrol bedre samt med at optimere arbejdsgangene, så de økonomiske ressourcer udnyttes optimalt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.
Du vil blive ansat med hovedtjenested ved enten Danish Crown Rønne, Haslevej 19, 3700 Rønne, Glumsø Slagtehus, Søvej 5, 4171 Glumsø eller Hvidebæk Slagteri, Industrivej 17, D, 4490 Jerslev. Det er en forudsætning, at ansøgere har kørekort til personbil.
Arbejdstiden kan som hovedregel placeres i tidsrummet 7-17, men du skal være indstillet på varierende arbejdstider, f.eks. i forbindelse med morgenmøder før slagteriet opstarter produktion.
Tiltrædelse er den 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte kontrolchef Kasper Klintø på telefon 72 27 50 71, såfremt du har spørgsmål til stillingen, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. autorisation mv. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem her senest den 5. november 2024.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 12. november 2024 og 2. samtale i uge i slutningen af uge 47 eller starten af uge 48.
Der vil indgå en test som en del af rekrutteringsprocessen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KK, DC Rønne, Haslevej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124465