Lærere til Åvangsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til næste skoleår er der brug for 3 nye lærere til at bidrage til Åvangsskolens fortsatte udvikling med udgangspunkt i engagement, gode fællesskaber og høj faglighed

Om skolen

Vi er en skole, der prioriterer, at vi møder hinanden positivt og med udgangspunkt i potentialerne. Det gælder vores tilgang til såvel eleverne som til hinanden i kollegiet. Vi  har forventninger til hinanden og ved, at det ofte kræver, at vi hjælper hinanden med at indfri dem.

På Åvangsskolen arbejder vi for et fællesskab, hvor børnene indgår og udvikler sig i læringsmiljøer, der er præget af høj faglighed og mulighed for fordybelse med afsæt i den enkeltes potentiale, samt at børnene oplever en kreativ, innovativ og eksperimenterende undervisning.

Til at hjælpe med det vil du får omkring 60 kollegaer, der hver dag gør en forskel i børnenes liv. Åvangsskolen har ca. 450 elever fra 0. - 9. klasse samt en SFO med ca. 125 børn. På skolen arbejder vi sammen med forældre og børn, om at skabe en endnu bedre skole. Vores mål er at understøtte børnenes nysgerrighed og motivation for læring og derigennem at øge elevernes læring og trivsel.

Fra 5.-9. årgang har skolen etableret mellemformer, kaldet Dynamiske Læringsfællesskaber, hvor elever med kognitive udfordringer er inkluderede i almenklasser.

Vi prioriterer muligheden for to-voksenordning på alle årgange og arbejder herunder på udvikling af co-teaching-forløb både i vore vejlederindsatser, det tværprofessionelle samarbejde og i hverdagsundervisningen. På Åvangsskolen har vi konverteret den understøttende undervisning til co-teaching-timer, og har dermed kunnet give nogle kortere skoledage.

Vi arbejder i selvstyrende teams og er i fuld gang med at udvikle vore professionelle læringsfællesskaber med refleksion, videndeling og fælles forberedelse som en naturlig arbejdsform, for at sikre at alle elever udfordres.

Om stillingerne

Vi søger 3 nye kolleger, hvoraf den ene er en begivenhedsbestemt ansættelse:

Profil 1: Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen med dansk, engelsk og gerne tysk som undervisningsfag.

Profil 2: Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen med matematik, naturfag og idræt som undervisningsfag.

Profil 3: Der er tale om en begivenhedsbestemt stilling på 37 timer/ugen med undervisningskompetence i dansk og andre indskolingsfag.

Vi vil derudover se efter ansøgere, der har:

  • vejlederkompetencer
  • specialpædagogiske kompetencer
  • erfaring med specialundervisning
  • interesse for inkluderende fællesskaber, eksempelvis i vores mellemformer

Du er:

  • uddannet lærer
  • en holdspiller
  • er nysgerrigt undersøgende
  • villig til at drøfte egen praksis med dine kolleger og ledelsen
  • opsøgende, når du har brug for hjælp

Kan du se dig selv i ovenstående så tøv ikke. Ring gerne og lav en aftale om et besøg hos os og send os din ansøgning. Du kan også se mere om os via nedenstående link. https://aavangsskolen.aula.dk/

Vi glæder os til at se at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

07-06-2023

Samtaletidspunkt

12.-06-2023

Ansættelsdato

01-08-2023

Kontaktperson

skoleleder
Andreas Grosbøll
56923153 / 21196601

Arbejdssted

Åvangsskolen
Merkurvej 12, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.


 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Åvangsskolen, Merkurvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rekruttering.brk.dk/rekruttering/JobNotice.aspx?CompanyId=InnomateHR_Prod&JobNoticeId=4350

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837912

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet