Lægesekretær søges til koordinerende rolle i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Bornholm

dato

Vi søger med lys og lygte efter en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller tilsvarende til vores matrikel på Bornholm. I Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetagere vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores dygtige klinikere og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave. Vi ser børn i alderen 3-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser.

Sekretærteamet kommer til at bestå af 2 sekretærer, som vil skulle kunne varetage de administrative funktioner i afsnittet, såsom receptionsfunktion, telefonkontakt, booking og andre kerneopgaver i relation til sekretærfunktionen. Det betyder, at der er både opgaver front office og back office.

I B377 er der et behandlerteam bestående af læge og sygeplejersker samt psykolog, som du kommer til at have et tæt samarbejde med ud over din anden sekretærkollega.

Du vil få en nøglefunktion i afsnittet, hvor din rolle er vigtig, både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børn. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed de møder, når de træder ind på vores matrikel og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer der gør, at forløbene ikke strander.



Vores forventninger til dig Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller lignende uddannelse, og derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du er engageret og positiv person, der brænder for kvalitet, og samtidig er du venlig, imødekommende og bidrager med godt humør og humor i hverdagen.
  • Du er fagligt velfunderet med kendskab til Sundhedsplatformen
  • Du er fortrolig med forløbskoordinering eller klar på at lære det
  • Du arbejder selvstændigt, ansvarligt, stabilt og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du har gode samarbejdsevner og forstår betydningen af være en del af et fællesskab


Vi tilbyder
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • Positivt arbejdsmiljø med plads til forskelligheder
  • Åbenhed for gode ideer og optimering af opgaveløsningen
  • Mulighed for personlig og faglig sparring samt kompetenceudvikling


Organisering i Klinisk Sekretariat Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 90 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet kvalitet.

Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores matrikler (Glostrup, Bispebjerg Hospital, Hillerød og Bornholm). Vi har alle 4 matrikelledende lægesekretærer/sundhedsadministrive ledere tilknyttet hver deres matriklel samt en administrationschef med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.



Løn- og ansættelsesvilkår Vi ønsker, at du starter 1. september 2025 – men er åbne for andre datoer.

Arbejdstiden vil ligge i hverdagene mellem kl. 8-16.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.



Ansøgningsprocedure Send os en motiveret ansøgning med CV senest den 10. juni 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!



Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen og dens timesammensætning, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær Anette Andersen på tlf. 2341 1117.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".




Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Bornholm, Sygehusvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72bda759-4e15-43a5-8bfa-50e449ed041d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Rønne

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.