BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den kommende leder af redningsstationen i Rønne, og har du lyst til at indgå i
beredskabet, når det gælder om at redde mennesker i nød, så læs videre.
Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder, er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave, de skal udføre, og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig, og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.
Om stillingen
Som stationsleder står du blandt andet for planlægning og løsning af opgaver på redningsstationen og under redningsaktioner.
Du er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet og er herunder ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet. Du er ligeledes ansvarlig for at rapportere udførte arbejdsopgaver på stationen herunder aktionsrapporter.
Som stationsleder har du det daglige ledelsesansvar for stationens ansatte og refererer direkte til
chefen for Kystredningstjenesten, som du bistår med opgaveløsning i sager af HR-karakter, der påvirker arbejdsmiljøet eller den enkelte medarbejder. Det er ligeledes forventet, at du kan føre redningsfartøjet under sejladser.
Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog), at du er i besiddelse af uddannelsen minimum som
kystskipper/fiskeskipper af 3. grad og har et begrænset certifikat som radiotelefonist (ROC).
Du skal have kørekort til kategori B. Da en væsentlig del af arbejdet er af administrativ karakter, er det en stor fordel, hvis du er vant til at arbejde med IT-systemer.
Du skal være bosiddende relativt tæt på redningsstationen, da vi skal være rykket ud med fartøjerne senest 15 minutter efter alarmering.
Du skal kunne arbejde under og håndtere pressede situationer, og dine endelige beslutninger kan være altafgørende for redning af personer i nød. Derudover skal du have gode samarbejdsevner, da du både skal samarbejde med redningsmænd i de forskellige opgaver i beredskabet på stationen og de administrative opgaver, der stilles fra det centrale sekretariat i Frederikshavn.
Det vil være en stor fordel, hvis du har et indgående kendskab til ledelse af en redningsstation som Rønne Redningsstation, men det er ikke et krav.
Kendskab til farvandet ud for Rønne er en fordel, da du som redningsmand skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og alle slags redningsaktioner.
Det vil være en fordel, hvis du taler og forstår engelsk, da en stor del af vores kommunikation over radioen foregår med udenlandske fartøjer.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved
redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og
Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og
Offentlige Ansattes Organisationer, Det statslige område. Aflønning med duelighedsbevis sker med en basisløn inkl. tillæg på 35.354,92 kr. pr. måned.
Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Dit faste tjenestested vil være på Rønne
Redningsstation.
Ansøgningsfristen er den 4. februar 2024. Stillingen ønskes besat snarest muligt herefter.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal fremvise din straffeattest, og at du som ansat har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at
kontakte chef for Kystredningstjenesten Tim Lillelund på telefon 4130 9832.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Vi vil bede dig søge stillingen via ansøgningslinket. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for blå bog og gennemført uddannelse. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Rønne Redningsstation
Rønne Redningsstation er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Søværnets 3.
Eskadre. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark, og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Rønne Redningsstation er normeret til 3 fuldtidsansatte, 10 rådighedsansatte og 5 reserve redningsmænd. Rønne Redningsstationen har tjenesteadresse på Skærvekajen 1, 3700 Rønne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kystredningstjenesten Redningsstation Rønne, Skærvekajen , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970632