BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være en ledende figur i fremgangen og forvaltningen af kantineservice? Så har vi lige nu en spændende stilling på Almegårds kaserne. Din indsats har betydning for udviklingsretningen og for at forbedre kvaliteten af måltiderne for ansatte og besøgende.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er en stilling på 37 timer ugentlig og med arbejdstider mandag til fredag. Weekendarbejde vil forekomme og der vil ligeledes forekomme aftenarbejde ved specielle lejligheder.
Som køkkenchef har du det overordnede personaleansvar. Du ved hvad det vil sige at være en god leder og du motiveres af at sammensætte og udvikle et team – og ikke mindst ved hvordan der skabes et godt arbejdsmiljø. Du får gode kolleger, hvor du bidrager med god energi, entusiasme og selvfølgelig lederskab, hvor fokus skal være på at lave mad med gode og friske råvarer og hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
På de interne linjer sikrer du driften af hele køkkenet, trivslen blandt kollegerne og at de administrative opgaver som menuplanlægning, indkøb, fakturering og at egenkontrol bliver udført.
Du får din daglige gang på Almegårds kaserne, som ligger i Rønne på Bornholm.
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og et godt team på cirka 10 kollegaer, der er interesserede i madlavning og god service.
Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. I dette team nyder vi en uformel omgangstone, og i køkkenet kan du forvente et fællesskab, der står sammen og hjælper hinanden, når opgaverne hober sig op.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt inkluderende fællesskab.
Om dig
Du er uddannet kok, cater, ernæringsassistent eller anden relevant uddannelse
- Kan gå forrest og stå i spidsen for at lede og motivere dine medarbejdere gennem synlig og nærværende ledelse.
- Lærer fra dig og er tålmodig i processen.
- Har et bankende hjerte for ledelse og kundekontakt.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Har lyst til og mod på at nytænke, udvikle og implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter der gør gæsterne glade.
- Helt naturligt tager ansvar på dig, og at du har et udtalt udviklingsgen, som vi løbende vil se udfoldet.
Så hvorfor skal du vælge os? Fordi vi er mere end bare en kantine - vi er et fællesskab af madentusiaster, der er motiverede af at skabe uforglemmelige madoplevelser. Vi er klar til at byde dig velkommen i vores køkkenteam, hvor vi sammen vil skabe magi i gryderne og glæde på tallerkenerne.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regionchef Inge Nygaard på telefon 21392298.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfristen er den 29. februar 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse den 1. april eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994346