BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have det sjovt og blive udfordret i verdens ældste startup på Danmarks femtestørste (og absolut dejligste) ø?
Bornholm har altid befundet sig i verden centrum. Men i dag er placeringen blevet om muligt endnu mere central med øget bevågenhed, enorme energiplaner og en genopstået trussel fra øst.
I det krydsfelt beretter Bornholms Tidende om stort og småt - og ofte om de små historier i det store perspektiv. Vi har et stort lokalt fokus og forsøger hver dag at komme godt rundt i hjørnerne på øen. Vi letter gerne blikket udover egen næstetip for at se, hvad andre gør, og hvordan vi i vores samfund kan blive inspireret. Konstruktiv journalistik er med andre ord et værktøj, vi benytter.
På Bornholms Tidende vil du blive en del af et hold af seriøse og dedikerede journalister i alle aldre, der brænder for deres job og gør lokaljournalistik til et spændende og fængende håndværk. De vil inkludere dig i et stærkt fællesskab om at lave journalistik, der skaber sammenhold og indsigt for alle os, der har valgt at bo på Bornholm.
Vi er i en overlevelseskamp. På nyhedsfronten er konkurrencen hård fra public service-mastodonterne DR Bornholm og TV2 Bornholm, og på annoncesiden kæmper vi med de endnu større techgiganter.
Vi kæmper, og vi overlever! Over en tredjedel af øens husstande abonnerer på Tidende, og langt de fleste bornholmere læser med hver eneste dag, og vi vokser hele tiden i digitale abonnenter. Du vil mærke det iværksættergen, som gennemstrømmer en virksomhed, der hver dag gør sig umage for at glæde sine kunder.
Vi har på det seneste klaret os godt og er stolte af, at vores forretning er sund og fornuftig.
Dine kolleger
Dine kommende kolleger peger her på nogle af årsagerne til at søge stillingen hos os:
- Jobbet byder på stor frihed og indflydelse på, hvilke historier du vil lave.
- Du får et meget varierende job med mulighed for at begå dig i mange forskellige genrer.
- Der er mulighed for at komme meget ud af huset og tale med ægte mennesker.
- Læserne har en holdning til det, du laver på Tidende - man kan mærke, at det betyder noget for folk, hvad du skriver.
Sådan gør vi
På Bornholms Tidende sætter du din egen dagsorden. Vi værdsætter kreativitet og idérigdom, og vores hverdag bærer præg af en stor grad af frihed og medbestemmelse.
Vores redaktion er delt op i små enheder, som dækker forskellige stofområder og geografiske steder. Du vil med andre ord få ansvaret for din helt egen "afdeling", som du kan udvikle og sætte dit præg på.
For os er det historien, der er det vigtigste. Kanalen er sekundær. Men du kommer selvfølgelig både ud på net, papir og e-avis, ligesom du selv tager billeder til dine historier og selv kører redaktionsbilen, når du skal på reportage.
Hvem er du?
Du er hurtig og har et godt overblik. Du har næse for at finde den gode historie i historien - dem er der altid læsere til. Du er en holdspiller, som ved, at vi er fælles om at lykkes. Og så skriver du selvfølgelig bedre end de fleste og ved, hvordan en historie skal fortælles, så vores abonnenter vil nyde at læse den. Dét er nemlig vores allerstørste fokus - læsetid blandt abonnenterne.
Måske bor du her allerede, og ellers skal du glæde dig til at flytte til Bornholm - en stor ø i et lille land.
Stillingen
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt.
Frist: Til stillingen er besat.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Kristoffer Gravgaard på 56903003 eller digital chef Tommy Kaas på 56903042.
Tøv ikke med at sende din ansøgning og cv til k@tidende.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BORNHOLMS TIDENDE A/S, Nørregade, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978732