Gruppefører til 1. Lette Opklaringseskadron

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sergent eller erfaren overkonstabel/korporal med et solidt førergen og ønsker at få større ansvar i din dagligdag? Så søg stillingen som gruppefører ved 1. Lette Opklaringseskadron på Bornholm. Vi har fokus på faglighed, initiativ og sammenhold, vi dyrker de klassiske soldaterværdier i eskadronen hver eneste dag.

Hos os er det et broderskab man træder ind i.


Om os

1. Lette Opklaringseskadron består af tre stående opklaringsdelinger og en kommandodeling. Eskadronen har en lang og stolt historie som pt. tæller 23 deployeringer siden oprettelsen i 1986 og kom sidst hjem fra Bagdad i august 2023.

Eskadronen som helhed uddanner og træner med henblik på at kunne indgå som opklaringseskadron og fungere som 1. brigades opklaring. Det betyder at alle dele af eskadronen skal kunne indsættes operativt og have forståelse to niveauer op.

Vi træner og indsættes med åben Mercedes GD 270 som grundplatform. Vi er derfor en back to basic opklaringseskadron – det bliver ikke meget federe end det!

I eskadronen arbejder vi målrettet på at have et stærkt sammenhold og være fagligt dygtige. Vi er en specialiseret enhed som indsættes med kort varsel, på et svagt grundlag og over lange afstande hvilket kræver at alle er i stand til at tage initiativ. I eskadronen belønner vi initiativ, og lærer af de beslutninger vi tager.


Om stillingen

1. Lette Opklaringseskadron er en travl enhed og vi har, på samme måde som når vi er operative, en indstilling til at man altid gør det bedst mulige i enhver situation. Selvom vi er en travl enhed vil du stadig få tid til at forberede dig og tage hånd om din gruppes udvikling.

Opklaringsgruppeføreren kan ikke give op, han kan se en løsning uanset hvad der sker, fordi i hans øjne er soldaterne og opgaven det vigtigste der findes.

Som opklaringsgruppefører kræver indsættelsesvilkårene en stærk faglighed. Både som enkeltkæmper når opgaven løses afsiddet sammen med tre andre soldater fra gruppen hvor fx orientering og fysik i høj grad er krævet. Taktisk og føringsmæssigt; det er vigtigt at man ikke bare kender standarderne men forstår dem til fulde, således man kan afvige når det kræves.

Hellere en god beslutning til tiden, end den perfekte beslutning når krigen er slut.

Dine opgaver:
- Deltage i uddannelse med resten af din deling, samt i
eskadronens føreruddannelse.
- Vedligeholde grundlæggende militære færdigheder som
orientering, skydning, fysisk træning mv.
- Holdningspræge og sikre at enkeltmand udvikler sig i den
rigtige retning.
- Gennemfører uddannelse indenfor forskellige fag afhængig
af kompetencer og ønsker
- Selv opsøge opgaver, viden og ansvar når muligheden
byder sig.
- Videre uddannelse via kurser.
- Dyrke eskadronen, værdierne og sammenholdet.


Om dig

Vi søger lige nu en ihærdig og professionelle sergent til at bestride funktionen som gruppefører i en opklaringsdeling. Alternativt en erfaren overkonstabel eller korporal med opklaringserfaring.

Som gruppefører har du en særdeles stor opgave. Modsat de fleste andre tjenestegrene så arbejder du som opklaringsgruppefører væsentligt mere selvstændigt og over lang tid, uden at din delingsfører står og kigger dig over skulderen. Det sætter større krav til initiativ, faglighed og ikke mindst selvdisciplin. Du skal hele tiden være et skridt foran, og forstå mange aspekter på kamppladsen. Det gælder både i felten og på kasernen.

Selvom vi er en travl enhed vil du stadig få tid til at forberede dig og tage hånd om din gruppes udvikling.

Opklaringsgruppeføreren kan ikke give op, han kan se en løsning uanset hvad der sker, fordi i hans øjne er soldaterne og opgaven det vigtigste der findes.

Som opklaringsgruppefører kræver indsættelsesvilkårene en stærk faglighed. Både som enkeltkæmper når opgaven løses afsiddet sammen med tre andre soldater fra gruppen hvor fx orientering og fysik i høj grad er krævet. Taktisk og føringsmæssigt; det er vigtigt at man ikke bare kender standarderne men forstår dem til fulde, således man kan afvige når det kræves.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronchef Claus Svendsen på telefon 26 81 24 12, eller via mail: GHR-3B-100a@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 1. maj 2024. Samtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden. Den endelige tiltrædelsesdato vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef. Vores oplæg er ”snarest muligt” eller senest 1. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet