Gadeplansmedarbejder til forebyggende indsatser for børn og unge i udsatte positioner på Bornholm

dato

Børn, unge og Familiekontakten (BUF) arbejder, jf. Barnets Lov § 28, 29 og 30 med forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 0-18 år. Formålet med teamet er at iværksætte hurtige og målrettede tidlige indsatser.

Teamet består af i alt 22 medarbejdere fordelt på familierådgivere i skoler og dagtilbud, gadeplansmedarbejdere, SSP-koordinator, Digital dannelseskonsulent, Åben Anonym Rådgivning, MIFU-indsatsteamet, en faglig koordinator og en leder.

 

Det overordnede formål med gadeplansarbejdet er at forebygge at børn og unge i udsatte positioner stigmatiseres og marginaliseres yderligere. Arbejdet foregår i de arenaer og miljøer, hvor de unge færdes. Du skal gennem dialog og bæredygtige relationer kunne støtte de unge i forhold til de mangeartede og komplekse problemer de har. Et vigtigt formål med det opsøgende gadeplansarbejde er, at skabe tidlig kontakt og relation til børn og unge for at understøtte deres trivsel og udvikling; herunder fastholdelse i eller brobygning tilbage til skole/uddannelsessystemet.

 

Målgruppen er meget bred og kendetegnet ved problematikker i forhold til forældre, venner, fritid, kriminalitet, rusmidler, udadreagerende adfærd, skolefravær og udenforskab. Der lægges derfor vægt på, at du har teoretisk og praktisk viden og erfaring med børn og unge i udsatte positioner.

 

Udgangspunktet for arbejdet med målgruppen tager sit afsæt i systemisk og narrativ teori og en tænkning om at symptomer er et udtryk for kommunikation – at barnet/den unge ikke er problemet, men viser problemet. Børn og unge kan af mange grunde komme i fastlåste situationer, hvor det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt og mangelfuldt, kan opfattes som en invitation til at omgivelserne kreativt forholder sig til, hvordan de bedst kan bidrage til udvikling og forandring.

 

BUF arbejder ud fra en tænkning om ”fælles børn”, hvorfor du skal kunne indgå i samarbejde med mange forskellige aktører og dermed være i stand til at navigere med en naturlig respektfuldhed, autoritet, ydmyghed og autenticitet i forskellige tværprofessionelle fora og organisatoriske domæner.

 

Teamet er optaget af relationel velfærd og indarbejder dette mindset og ståsted i den måde vi møder børn, unge og familier på.

 

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet socialpædagog eller lign.
  • Du har erfaring i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
  • Du mestrer relationsarbejdet og forandringsskabende samtaler
  • Du har erfaring med inddragelse af familie og netværk
  • Du har gerne erfaring med opsøgende og brobyggende arbejde
  • Du formår at møde børn og unge på deres arena og på deres præmisser
  • Du har erfaring med at arbejde både med individuelt relationsarbejde og med grupper 
  • Du kan arbejde selvstændigt, målrettet og handlingsorienteret med respekt for det fælles

Personlige kompetencer:

  • Er empatisk, kreativ, rummelig og anerkendende
  • Er insisterende, stabil og vedholdende i relationen og indsatser
  • Er kontakt- og tillidsskabende og kan motivere til forandring 
  • Er engageret og bidragende til fællesskabet
  • Har en høj arbejdsmoral i et felt med stor frihedsgrad
  • Har en stærk relationskompetence
  • Kan lide når der er fart over feltet og kan bevare overblikket i pressede situationer

Arbejdet består af:

  • At være opsøgende og synlig i lokalområder, på gaden og i de mange arenaer de unge begår sig i
  • At hjælpe med at løse opståede konflikter mellem unge og/eller grupper af unge
  • At etablere indsatser der understøtter den unge i skolegang, fritidsliv og positive fællesskaber
  • Hjemmebesøg/udvidet forældresamarbejde
  • Pædagogiske ture/aktiviteter med motivation og socialisering som formål
  • At arbejde med de unge både individuelt, i grupper og på lokalsamfundsniveau
  • At støtte de unge i at finde frem til ’det’, der opleves menings- og betydningsfuldt, for dem
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • Fokus på faglig udvikling og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Fast supervision
  • Et livligt og kreativt team med højt til loftet

Der er skiftende arbejdstider, og arbejdstiden er placeret i både dag- og aftentimer samt i weekends.  Det forventes at du er fleksibel i forhold til arbejdstid og kan arbejde på skæve tidspunkter

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

14-12-2025

Samtaletidspunkt

17-12-2025

Ansættelsesdato

01-02-2026

Kontaktperson

leder af Forebyggende Indsatser
Karina Elkjær
56924197 / 30180587

Arbejdssted

Forebyggende Indsatser
Dr Kabells Vej 24, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forebyggende Indsatser, Dr Kabells Vej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/22915440-3963-4c83-9213-c54b1025e325

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet