Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital er partnerskabshospitaler. Vi samarbejder for at styrke lægedækningen på Bornholm og mindske ulighed i sundhed, hvor patienter ikke altid har samme adgang til specialiseret behandling. Derfor tilbyder vi nu - som noget helt nyt -fleksible medicinske introstillinger, hvor du stifter bekendtskab med de forskellige patientgrupper, får ny læring og bruger din faglighed på begge hospitaler.
Introstillingen er på 12 måneder, hvor du er seks måneder på henholdsvis Bornholms Hospital Afdeling for medicinske sygdomme og Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med start på Bornholms Hospital.
Ansættelsen er fra 1. oktober 2025 og du kan søge stillingen, hvis du har gennemført din KBU.
Du får
I introstillingen kommer du til at se akutte patienter, gå stuegang på vores medicinske sengeafsnit og få ambulant funktion i de medicinske ambulatorier. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, hvorfor du både får bred erfaring og samtidig mulighed for indsigt i mere specialiserede medicinske problemstillinger. Stillingen byder på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, med mulighed for al slags havsport, klatring og vandreture og gode kulturoplevelser.
På Bornholm, vil du også møde patienter med behov for hjælp i psykiatrien, da øen ikke har en særskilt psykiatrisk skadestue. Vi hører ofte tidligere kollegaer fortælle, at man får brede kompetencer af at være på Bornholm. Som mellemvagt får du det meste at se inden for de intern medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri, og du ser patienter fra 0-100+ år.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får du en introduktion til endokrinologi med fokus på faglighed og uddannelse. I din ansættelse får du naturligvis hjælp af dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt.
Bispebjerg Hospital kalder vi ”Byens Hospital” med sloganet ”Det samarbejdende hospital”. Et stort hospital, med mange afdelinger og funktioner. Vi samarbejder tæt sammen internt, med andre afdelinger og eksternt, med patienten i fokus. Vores uddannelsesprogram for YL er ambitiøst med en samlet strategiplan for hele BFH.
Du deltager på begge hospitaler i intern undervisning og i tværfaglige konferencer, hvor vi konfererer patienter med speciallæger. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise
Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.
Vi sørger selvfølgelig for bolig til dig, når du er på Bornholm.
Hvem er vi?
Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Vi varetager udredning og behandling af patienter indenfor medicinsk endokrinologi. Derudover har vi et sengeafsnit med 20 senge med endokrinologiske og intern medicinske patienter. Akutte medicinske patienter modtages i samarbejde med Akutafdelingen og de øvrige medicinske afdelinger.
Vi arbejder målrettet på at skabe et fagligt miljø, hvor patienten er i centrum. Det understøtter vi blandt andet ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed og to professorer.
Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital
På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel inden for det interne medicinske område. Vi har mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi. Du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle hjælper hinanden på tværs.
Afdeling for Medicinske Sygdomme har 32 senge og 2 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Derudover har vi Fælles Daghospital, hvor vi ser mange typer af patienter, fx til transfusioner, IV-antibiotika og meget andet fra kl. 7.00 – 23,00. Det medicinske ambulatorie rummer de fleste interne medicinske specialer og i vores dialyseafsnit ser vi i gennemsnit 25-30 patienter pr. uge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb.
Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, ca. 8 læger i introstillinger og 1-2 HU-læger i almen medicin.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.
Har du spørgsmål?
På Bornholms Hospital kan du kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Knut Augustin tlf.: 3867 1833 mail knut.peter.augustin@regionh.dk
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kan kontakte cheflæge Steen Andersen på tlf 3145 0365, mail steen.andersen.02@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Caroline Raun Hansen tlf 2129 8606 mail caroline.raun.hansen@regionh.dk
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 26. juni 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Læs om Bispebjerg Hospital på www.bispebjerghospital.dk
Mød kollegaer fra Bornholms Hospital og læs om, hvad vi tilbyder nye kolleger: www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/sider/default.aspx
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b753baba-1e3f-4fe3-8e88-4748092f5b97