BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af Bornholms største forsyningsselskab og være en del af virksomhedens økonomiske rygrad med fokus på kvalitetssikring af regnskabsdata, udarbejde revisionsmateriale, udvikle og vedligeholde interne kontroller samt at have et tæt samarbejde med revision? Har du lyst til at være en del af en regnskabsfunktion, hvor ambitionen er at sætte dagsordenen og blive den de andre forsyningsselskaber bliver inspireret af, så er dette måske jobbet for dig.
I regnskabsteamet hos Bornholms Energi & Forsyning er vi dem, der kvalitetssikrer regnskabsdata, har styr på omkostningsfordelinger samt interne kontroller samt de eksterne regnskaber, og vi er med til at sikre en ansvarsfuld økonomistyring på baggrund af et solidt datagrundlag. Som finance controller vil du blive en vigtig sparringspartner for Regnskabschefen, forretningscontrollerne og Økonomidirektøren., men også internt i regnskabsteamet.
Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) er en mellemstor virksomhed med ca. 150 medarbejdere, der hver dag sikrer forsyningssikkerheden på Bornholm, og samtidig brænder for en grøn og bæredygtig omstilling i både BEOF og på Bornholm. Vi producerer EL og dækker forsyningsområderne vand, spildevand og varme, og har en samlet årlig omsætning på ca. 650 mio. kr.
Som finance controller i BEOF vil du få en stor kontaktflade ud i organisationen og det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer med gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket selv i travle perioder.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling som finance controller, hvor din faglighed og rådgivning er med til at skabe fundamentet for, at topledelsen kan træffe rettidige beslutninger, og hvor vi har fokus på at udvikle regnskabsopfølgningen og rapportering. I regnskabsteamet har vi løbende fokus på procesforbedringer og effektiviseringer, og med det rette engagement giver stillingen også mulighed for at deltage eller at drive nogle af disse projekter.
Vi tilbyder dig at blive en del af et team, hvor vi er stolte af og dedikerede til det arbejde, vi leverer. Vi har en kultur, hvor vi vægter åbenhed og ærlighed meget højt, og hvor hjælpsomhed skal være en naturlig del af vores hverdag. Ydermere er det vigtigt for os, at der også i travle perioder er en god stemning og plads til et godt grin. Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af vores arbejde og med god mulighed for planlægning af arbejdstiden, uden at gå på kompromis med opgaveløsningen i perioder med mange deadlines. Det er vigtigt, at du har sans for detaljen uden at miste overblikket.
Opgaver og ansvar
Som finance controller vil dine konkrete opgaver omfatte følgende:
- Kvalitetssikring af regnskabsdata på tværs af afdelinger og selskaber
- Udarbejdelse af og kontrol af regnskabs- og revisionsdokumentation
- Regnskabsaflæggelse på flere af vores afdelinger/selskaber
- Have styr på håndtering af forskellige lovgivninger som er på forsyningsområdet i samarbejde med ekstern samarbejdspartner
- Have styr på over-/underdækninger, regulativer, Transfer pricing m.m. i samarbejde med ekstern revision
- Udarbejde budgetter, månedsregnskaber og prognoser for afdelinger/selskaberne
- Udvikling og vedligeholdelse af interne kontroller
- Tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder revisionen
- Ad hoc økonomisk støtte til virksomheden
En del af opgaven bliver løbende at arbejde med nye arbejdsprocesser og værktøjer med henblik på at effektivisere og professionalisere arbejdsgangene, hvilket vil foregå i samarbejde med regnskabschefen og regnskabsteamet.
Om dig
At du har en baggrund som revisor og/eller finance controller (HD-R, cand.merc.) eller lignende. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring, da vi har mulighed for at tilrettelægge arbejdet ud fra din profil. Du har stærke IT og analytiske kompetencer, og trives med opgaver, der stiller krav til overblik og sans for detaljen. Du evner ubesværet at sætte dig ind i nye områder inden for finans, såvel som bl.a. ERP-tekniske løsninger. Du agerer selvstændigt og professionelt og har lyst til at bidrage til at udvikle vores regnskab og vores processer, samt bidrager til den gode stemning i kontoret. Du har en skarp og detaljeorienteret tilgang, er vedholdende, struktureret og med en kvalitetsbevidst indstilling til udførelsen af dit arbejde. Du drives af udfordringer og nye opgaver og har et særligt øje for optimeringsmuligheder.
Organisering
Regnskab & løn er en del af BEOF’s 4 enheder under Økonomidirektøren, og du vil få en bred kontaktflade ud i organisationen. Teamet består af 2 medarbejdere i lønbogholderiet samt 8 medarbejdere i regnskab, der vil derfor være god overlevering af opgaverne.
Sådan søger du
Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side. Ansøgning og CV skal være os i hænde senest onsdag den 19. juni 2024. Samtaler vil holdes løbende.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regnskabschef Karina Qvistgaard på 2492 6143 eller ksq@beof.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055567