BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du talent for udvikling af spændende undervisningsforløb, og kan du lide at arbejde med unge mennesker på vej mod uddannelse og job? - Så har vi måske jobbet til dig på FGU Bornholm (Forberedende Grunduddannelse).
FGU Bornholm søger kontaktlærere og lærere med dansk som undervisningsfag og gerne en faglig baggrund indenfor det merkantile, hotel & restaurationsbranchen, sundhedsfaglige område, eller lign. Undervisningskompetence i dansk som andetsprog, ordblindeundervisning, matematik, samfundsfag eller engelsk er en fordel.
Vi forventer at du:
- er læreruddannet med undervisningsfag i dansk, samt fx dansk som andetsprog, ordblindeundervisning, matematik samfundsfag eller engelsk. Det er en fordel, hvis du har en faglig baggrund indenfor det merkantile, hotel og restaurationsbranchen, sundhedsfaglige område eller lign.
- kan skabe et struktureret undervisningsmiljø og trives med at arbejde med unge med forskellige forudsætninger, der befinder sig på forskellige niveauer.
- har mod på at være med til at udvikle undervisning, hvor teori og praksis kombineres, inden for det/de fag, du har sammen med gode kollegaer.
- er god til relationer og har et anerkendende menneskesyn, en positiv tilgang og som kontaktlærer kan indgå i vejledningen af de unge på vej mod deres mål og drømme.
- er engageret, initiativrig og fleksibel og har mod på en foranderlig hverdag der løbende tilpasses efter elevernes mål og behov.
- kan indgå i et tværfagligt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.
- er åben for koordinerende opgaver, herunder som tovholder
- er indstillet på at deltage i skolens andre aktiviteter, såsom personalemøder, pædagogiske dage, daglig drift (dukseordning), ekskursioner, fællesaktiviteter med skolens elever.
- kan reflektere over egen praksis og har lyst til personlig og faglig udvikling.
- har erfaring med brug af IT i undervisningen.
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads, der fortsat er i udvikling, og som du kan være med til at forme.
- en arbejdsplads med mange forskellige faglige og pædagogiske opgaver, der giver en alsidig hverdag.
- mulighed for at præge indholdet i den daglige undervisning.
- gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid.
- Stillingerne er med tiltrædelse 1. august 2023.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en arbejdsplads, der gør en forskel for unge mennesker, og hvor humor og dynamik vægtes højt, ligesom den gode, kollegiale atmosfære. Du kan desuden forvente:
- Interessante og udfordrende arbejdsopgaver, der vil give en bred erfaring med målgruppen.
- Et spændende og levende ungdomsmiljø, hvor du kan gøre en forskel for unges trivsel og udvikling.
- Et tæt samarbejde med kommunens øvrige indsatsområder - for at skabe de bedste rammer for de unge.
- At der er kort vej til handling og tingene kan gå hurtigt, for at sikre det rigtige tilbud for de unge.
- Du får ansvar for tilrettelæggelse af egne opgaver og udvikling af undervisningen.
- Faglig og kollegial sparring med nøgleordene: Ansvar, dialog, respekt, fællesskab og udvikling.
Du har mulighed for samarbejde med et stærkt team med mange forskellige kompetencer.
Så brænder du for at arbejde med unge mennesker og være med til at ”frigøre de unges fulde potentiale”, er stillingen som lærer på FGU Bornholm måske noget for dig.
Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge mellem 15 og 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, eller som er i beskæftigelse. FGU skal være med til at klæde de unge på til at begynde en ungdomsuddannelse eller komme i job.
FGU består af tre spor: Almen Grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) med 12 faglige temaer og Erhvervsgrunduddannelse (EGU) med delvis praktik i en virksomhed. De tre spor tilbyder undervisning i fag som dansk, dansk som andetsprog, matematik, PASE (privatøkonomi, arbejds-, samarbejds- og erhvervslære). Yderligere er der mulighed for ordblindeundervisning og valgfag, som engelsk, samfundsfag og naturfag. Undervisningen er koblet tæt sammen med praksis, og der arbejdes med forskellige projekter og temaer. Se mere på www.fgubornholm.dk, eller www.emu.dk/fgu.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børneattest og evt. straffeattest.
Sammen med din ansøgning beder vi dig sende CV og evt. dokumentation for uddannelse.
Yderlige oplysninger om FGU Bornholm kan findes på vores hjemmeside www.fgubornholm.dk eller www.emu.dk/fgu. Oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til Rektor Cathie Westh på mobil 6012 1812.
Ansøgningsfristen for stillingerne er: torsdag den 8. juni 2023.
Skriftlig ansøgning sendes til: cfw@fgub.dk eller FGU Bornholm, Minervavej 2, 3700 Rønne.
Mrk. ansøgningen: ”Lærere søges til FGU Bornholm”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
S/I FGU Bornholm, Minervavej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: cfw@fgub.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834767