Onsdag eftermiddag afholdt Bornholms Politi en målrettet færdselskontrol i Rønne, hvilket resulterede i tre sager.
En 56-årig mand fra Nyker blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers belæsning, da godset på hans trailer ikke var tilstrækkelig fastspændt.
Derudover blev en 35-årig mand fra Fyn sigtet for at føre en personbil med en trailer, hvor sikkerhedswiren ikke var monteret korrekt.
Endelig modtog en 49-årig kvinde fra Allinge en bøde, da en cykel spændt bag på hendes bil dækkede for nummerpladen.