Få mulighed for at arbejde selvstændigt i en dynamisk opklaringsenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde selvstændigt med vekslende opgaver i en dagligdag hvor faglighed og sammenhold er i fokus? Så er der mulighed for at søge stillingen som næstkommanderende deling i en af eskadronens opklaringsdelinger. Overordnet vil du skulle understøtte delingens virke både i forhold til materiel og personel. Ligeledes vil der være mulighed for at bidrage til uddannelse i hele enheden.

Om os

1. Lette Opklaringseskadron består af tre stående opklaringsdelinger og en kommandodeling. Eskadronen har en lang og stolt historie som pt. tæller 23 deployeringer siden oprettelsen i 1986 og kom sidst hjem fra Bagdad i august 2023.

Eskadronen som helhed uddanner og træner med henblik på at kunne indgå som opklaringseskadron og fungere som 1. brigades opklaring. Det betyder kort sagt at forventningerne er høje og at vi alle skal træde til når situationen kræver det.

I eskadronen arbejder vi målrettet på at have et stærkt sammenhold og være fagligt dygtige. Vi er en specialiseret enhed som indsættes med kort varsel, på et svagt grundlag og over lange afstande hvilket kræver at alle er i stand til at tage initiativ. I eskadronen belønner vi initiativ, og lærer af de beslutninger vi tager.
Alle soldater i eskadronen er derfor vigtige, og har man evnerne eller motivationen er der mulighed for at løse opgaver der ellers vanligt vil falde uden for ens normale opgaver.


Om stillingen

Vi søger en oversergent eller erfaren sergent til stillingen hvor du skal arbejde tæt sammen med resten af eskadronens nøglepersonel. Det kræver initiativ, struktur og helhedsforståelse for at gøre dagligdagen bedst mulig for soldaterne og opgaveløsningen.

Dine daglige opgaver:
- Administration og drift af delingens materiel.
- Bistå delingsføreren operativt med planlægning og føring.
- Sørge for at alt taktisk logistik herunder evakuering og
lignende fungerer
- Være rollemodel for eskadronens gruppefører
- Deltage i enhedsuddannelse med resten af delingen.
- Planlægning og gennemførelse af enheds- og
funktionsuddannelse for eskadronen.

Mulige opgaver (afhængig af interesse/kompetencer):
- Videre uddannelse via kurser.


Om dig

Du er oversergent eller sergent med gode feltmæssige og operative evner, der er kommet til et sted hvor det at lede gennem andre og vise vejen for flere mennesker er interessant.

Du brænder for at være soldat og vil være en del af eskadronens sammenhold. Du forstår at hjælpe og strukturere arbejdsgangen i et tæt samarbejde med andre nøglepersoner. Du tager desuden ansvar og kan arbejde selvstændigt.

Du sørger for at skabe balance mellem det operative og drift således delingen fungerer bedst muligt.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Rønne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronchef Claus Svendsen på telefon 26 81 24 12, eller via mail: GHR-3B-100a@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er mandag d. 26. august 2024. Samtaler afholdes løbende i perioden.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller umiddelbart derefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet