Erfarne driftsassistenter søges til Bornholm - Vær med til at optimere spildevandsrensningsanlæg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bornholms Energi & Forsyning søger per 1.7.2024 eller snarest herefter, to erfarne driftsassistenter til at blive en del af et team på 10 medarbejdere, som varetager driften af Bornholms Spildevands renseanlæg, pumpestationer og kloaknet.

I over 16 år har Bornholms Energi & Forsyning arbejdet med udvikling, test og demonstration af ny energiteknologi og metoder til behandling af vand og spildevand sammen med en række af verdens største teknologivirksomheder og med internationalt førende forskere.

Med et strategisk mål om bedre rensning af spildevand samt større udnyttelse af energi- og vandressourcer, deltager Bornholms Energi & Forsyning i en række internationale, eksternt finansierede innovationsprojekter.

Har du en teknisk baggrund og erfaring fra arbejde med maskiner og el samt kendskab til procesanlæg, så hører vi gerne fra dig.

Begge nye driftsassistenter vil blandt andet skulle varetage almindelig drift i Bornholms Spildevand, og den ene af stillingerne indeholder ydermere drift af testanlæg i innovationsprojekter i samarbejde med en projektleder fra afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling.



Arbejdsopgaver for begge stillinger

  • Drift af renseanlæg, pumpestationer og kloakledninger.
  • Vedligeholdelse af el og maskiner.
  • Automatisering og optimering af anlæg.
  • Deltage i løbende opdatering af program for vedligehold og driftsdata.
  • Forefaldende arbejde i forbindelse med drift på renseanlæg, pumpestationer og kloakledninger.
Din profil

  • Du er team-orienteret og struktureret i din arbejdsform.
  • Du har en positiv og udadvendt indstilling og søger samarbejdet.
  • Du har en teknisk baggrund og erfaring med arbejde med maskiner og el.
  • Du behersker IT på brugerniveau.
  • Du vil indgå i en vagtordning/tilkald.
Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs virksomhed i konstant udvikling. Du bliver en del af et team med engagerede kollegaer, der sikrer løsninger med høj faglighed. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone, og alle bidrager til at løse opgaverne.

Begge stillinger er fastansættelser på 37 timer ugentligt. Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst og i forhold til kvalifikationer. Tiltrædelse forventes hurtigst muligt eller efter aftale. Ansættelsesstedet er Bornholms Energi & Forsyning. Mødestedet bliver fortrinsvis Rønne Renseanlæg.



Sådan søger du

Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side og sende en ansøgning inden d. 16. juni 2024, men gerne så hurtigt som muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas Høegh Kofoed-Andersen på tlf. 60 26 24 84, hvis du har spørgsmål til stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet