BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bornholms Energi & Forsyning søger en erfaren kommunikationsansvarlig, der får til opgave at sikre professionel og ensartet kommunikation på tværs af alle afdelinger i organisationen. Vores nye kollega skal desuden understøtte og eksekvere på de strategier og planer, der er lagt for organisationen.
Du vil, med reference til afdelingschefen for Kommunikation og Public Affairs, spille en central rolle hvor du skal være med til at gøre BEOF’s strategi levende sammen med den øvrige organisation. Du får ansvar for at bringe vores eksterne kommunikation til ’next level’, og du skal bl.a. sikre den røde kommunikationstråd mellem alle vores løbende kommunikationsaktiviteter, projektaktiviteter og vores ambitiøse strategiplan.
Stillingen er nyoprettet, og du vil også få en eksekverende rolle, hvor du selv graver historier og vinkler frem hos dine kollegaer. Du vil opdage, at der er et stort ønske om at fortælle både kollegaer og omverdenen om alt det, vi skaber i BEOF og på Bornholm.
Dit arbejdssted vil primært være Rønne.
Dine arbejdsopgaver:
- Du udvikler en kommunikationsplan, som understøtter BEOF’s nuværende strategiplan, der løber frem til 2030
- Du planlægger, udtænker og eksekverer aktiviteter i kommunikationsstrategien, herunder den daglige drift omkring intern og ekstern kommunikation.
- Du bidrager til videre udvikling af kommunikationsområdet, herunder arbejdet med at producere indhold til forskellige kommunikationskanaler.
- Du skaber en kommunikationsindsats, i tæt samarbejde med Marketing, BEOFs Projekt- og driftsorganisationer og anvender den ekspertviden, der er i organisationen, og som bidrager til, at BEOF har en stemme, der høres, når dagsordenen inden for grøn omstilling skal sættes - både lokalt på Bornholm og nationalt.
- Du sikrer, at kommunikation bliver en integreret del af hverdagen i hele organisationen – og at vi udkommer med gennemført stil og tone.
- Du har en relevant kommunikationsuddannelse og -baggrund
- Du har professionel erfaring med at udarbejde kommunikationsstrategier, -indsatser, årshjul
- Du kan sikre linjen for organisationen, når det handler om kommunikationsstil og tonalitet
- Du har solid viden om medielandskabet og kan etablere medierelationer
- Du evner at styre flere projekter samtidigt, og du overholder deadlines i et tempofyldt miljø
- Du kan udvikle engagerende og virkningsfulde kommunikationstiltag
- Du kan bidrage med forretningsfokus og evner at bruge organisationens forskellige perspektiver til at skabe kommunikation
Dine personlige kompetencer:
- Du er en holdspiller, som ubesværet kan indgå i tæt samarbejde med forskellige fagligheder
- Du har lyst til både at tænke store tanker sammen med ledelsen og samtidig løse praktiske opgaver i hverdagen
- Du har gennemslagskraft
- Du har godt humør og en uformel tilgang til dit arbejde
- Du arbejder struktureret og er ambitiøs – både på BEOFs og egne vegne
Sådan søger du
Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. oktober 2023. Du er velkommen til at kontakte VP for Public affairs og Kommunikation, Klaus Vesløv på tlf. 2020 1512, hvis du har spørgsmål til stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skansevej 2, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920514