Er du vores nye Dataspecialist med fokus på innovation, udvikling og forretning?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I over 15 år har Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) arbejdet med udvikling, test og demonstration af ny energiteknologi sammen med en række af verdens største teknologivirksomheder og med internationalt førende forskere. Vi søger nu en dygtig og ambitiøs dataspecialist, der brænder for den grønne omstilling og har stor lyst til at være med til at sætte den bæredygtige agenda i omdrejninger.

Din rolle

En væsentlig del af den grønne omstilling bliver, og vil blive båret af, intelligente og digitale teknologier. I vores mange innovationsprojekter indgår data, analyse og kunstig intelligens (AI) som et stadigt mere væsentligt element. For bedst at understøtte denne udvikling vil du indgå i BEOFs Datateam, hvor du vil være den primære samarbejdspartner og kontaktperson for afdeling for Strategi og Forretningsudvikling, der er ansvarlig for koncernens portefølje af innovationsprojekter.

Her vil du som dataspecialist arbejde med at understøtte projekter indenfor alle BEOFs forsyningsarter, altså vand, spildevand, fjernvarme og el. Ved at hjælpe med at indsamle, behandle, analysere og tilgængeliggøre data vil du være med til at sikre en mere pålidelig drift af Bornholms energisystem, øge anvendelsesgraden af bæredygtige energikilder samt understøtte forsyningssikkerheden for hele øen.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandet andet bestå af:

  • Være faglig samarbejdspartner og kontaktperson for afdeling for Strategi og Forretningsudvikling, særligt i arbejdet med innovationsprojekter.
  • Bistå med indsamling, behandling og strukturering af data, der indgår i innovationsprojekter, i BEOFs Dataplatform.
  • Udvikle og vedligeholde data og modeller til brug i analyse, rapportering, deling med samarbejdspartnere, mm.
  • Udvikle og idriftsætte intelligente dataprodukter, på baggrund af projektresultater, for at understøtte BEOFs daglige drift og derved bringe værdi fra forskning og udvikling til forretning.
Din baggrund

Rollen som dataspecialist kræver både stærke tekniske færdigheder og menneskelige evner, da du vil samarbejde med projektledere og kollegaer på tværs af BEOFs driftsvirksomheder. Vi forestiller os at du er åben, positiv, nysgerrig, struktureret, detalje-orienteret, analytisk, har et innovations-mindset og er god til at kommunikere. Vi ser for os at du kommer med:

  • En baggrund indenfor IT (f.eks. datalog, softwareudvikler, datamatiker), ingeniør- eller naturvidenskab. Du kan også have tilegnet dig stærke data-faglige kompetence gennem tidligere stillinger.
  • Erfaring med Python, SQL eller andre programmeringssprog, der bruges indenfor data og analyse.
  • En evne til hurtigt at sætte dig ind i nye projekter, og en vilje til at samarbejde om at få ting til at ske.
  • En interesse i at lære nyt og udvikle dig, dele erfaringer og samarbejde på tværs af fagligheder.
Desuden er det en fordel hvis du har erfaring med:

  • Energi- og forsyningssektoren og ny energiteknologi.
  • Moderne cloud-platforme, såsom Microsoft Azure, og services relevante for data, analyse og AI (f.eks. Data Lake, Data Factory, Databricks).
Du tilbydes

Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs virksomhed i konstant udvikling. Du vil blive del af et dedikeret Datateam, der arbejder med den nyeste teknologi indenfor data, analyse og AI på et på højt fagligt niveau. Datateamet hører under Strategi og Forretningsudvikling, der tæller små 20 dygtige kollegaer, der bl.a. arbejder med BEOFs innovationsprojekter sammen med samarbejdspartnere fra hele verden.

I stillingen vil du have gode muligheder for fleksibilitet i arbejdet, men som en både social og vidensudviklende afdeling er det også vigtigt at mødes fysisk og få talt sammen. Derfor vil du som udgangspunkt få base hos BEOF i Rønne. Her får du dygtige og sociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet/skal lave i weekenden – måske over en drink i fredagsbaren. Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning og diverse personalegoder.

Sådan søger du

Stillingen er en fastansættelse, enten på fuldtid eller deltid. Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side, og sende en ansøgning, der skal bestå af et PDF-dokument med maksimalt 1 sides motiveret ansøgning og maksimalt 2 siders CV.

Yderlige oplysninger om stillingen kan du få hos: Afdelingschef for Strategi og Forretningsudvikling, Jeppe Eimose Waagstein på telefon 51 60 58 17 eller via e-mail jw@beof.dk eller teamleder for Data, Andreas Søgaard på telefon 60 26 24 93 eller via e-mail aso@beof.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Energi og Forsyning - Industrivej, Industrivej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet