Engageret og selvstændig administrativ medarbejder søges til hjemmeplejens administration på Bornholm

dato

 

Er du klar til nye udfordringer?
Hjemmeplejen Administration søger en engageret og selvstændig administrativ medarbejder. Er du vores nye kollega, som trives i en hverdag fyldt med varierende opgaver og samarbejde? Så er det måske dig, vi står og mangler!

Om Hjemmeplejen

Hjemmeplejen på Bornholm består af 9 teams, der hver dækker deres område. Hvert team består af en leder, 1-2 planlæggere samt medarbejdere, der udfører opgaver hos borgerne i nærområdet.

Som administrativ medarbejder bliver du en central del af vores daglige drift og samarbejde. Vi tilbyder en arbejdsplads med høj grad af selvstændighed, hvor tillidsbaseret ledelse skaber rammerne for, at du kan planlægge og strukturere dine egne opgaver.

Vi har højt til loftet, en uformel tone og et miljø præget af godt samarbejde. Vi håber at finde en kollega med godt humør og et smil på læben, som kan indgå i de mange samarbejdsflader, vi har i dagligdagen.


Dine primære opgaver

Du vil løse opgaver på tværs af flere hjemmeplejeteams, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for teamets medarbejdere i tæt samarbejde med lederen.
  • Personaleadministration i forbindelse med ansættelser, ændringer og fratrædelser.
  • Bestilling af depotvarer.
  • Opsætning og vedligeholdelse af personaletelefoner, tablets og iPads.
  • Indberetning af forsikringssager, herunder ansvarsskader og arbejdsskader.
  • Journalisering i Acadre.
  • Diverse administrative opgaver som fakturagodkendelse, ajourføring af lister og printopgaver.

Dine kvalifikationer

Vi søger en administrativ medarbejder, der:

  • Har en relevant administrativ uddannelse.
  • Trives med at lære nyt og tilegne sig ny viden.
  • Er klar på nye udfordringer og har gode samarbejdsevner.
  • Er serviceminded og arbejder struktureret.
  • Kan håndtere en hverdag med mange forskellige opgaver.

Hvorfor vælge os?

Hos os får du stor indflydelse på din dagligdag, en vigtig rolle i teamets arbejde og en arbejdsplads, hvor fællesskab og trivsel er i fokus.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

23-01-2025

Samtaletidspunkt

uge 5

Ansættelsesdato

01-03-2025

Kontaktperson

Faglig koordinator

Nadja Agnes Grundvad Skovgaard
56927265 / 51422722

Arbejdssted

Hjemmeplejens administration
Ullasvej 17, 1., 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejens administration, Ullasvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/40e6131f-176e-438e-8d4d-fa4f1a8da364

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet