Vil du være med til at sikre Bornholms elforsyning og bidrage til udviklingen af fremtidens energiproduktion?
Hos Bornholms El-Produktion leverer vi ydelser til det nordiske el-net i form af elproduktion til day-ahead- og kapacitetsmarkedet. Vi producerer samtidig varme til Rønne by og står klar til at sikre Bornholms elforsyning, hvis søkablet til Bornholm bliver afbrudt.
Vi søger nu en engageret daggående maskinmester til vores team. Stillingen kombinerer daglig drift, tekniske og administrative opgaver med en sekundær funktion som afløser for de vagtgående maskinmestre.
Om jobbet
Som daggående maskinmester vil du få en central rolle i den daglige drift og udvikling af vores produktionsanlæg, herunder dieselanlæg, kedelanlæg, fjernvarmenet, hjælpeanlæg samt kommende energilagringsanlæg. Du vil arbejde tæt sammen med både driftspersonale og koncernens øvrige afdelinger og have muligheden for en varieret hverdag med både praktiske, administrative og projektorienterede opgaver.
Stillingen har som udgangspunkt arbejdstid i dagtimerne mellem kl. 06.30 og 15.00. Da værkets kontrolrum er døgnbemandet, vil du desuden indgå som afløser for de faste vagtgående maskinmestre ved ferie, fravær og øvrige behov i vagtplanen. I disse perioder vil arbejdet foregå som en del af 3-holdsskiftet i kontrolrummet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Deltagelse i mindre tekniske og driftsrelaterede projekter
- Opgaver inden for driftsregnskab og opfølgning på produktionstal
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af miljøregnskab og rapportering
- Administrative og tekniske støtteopgaver relateret til driften
- Optimering og opfølgning på drift og anlæg
- Tilsyn med anlæg og medvirken til fortsat høj forsyningssikkerhed
- Drift og overvågning af anlæggene i forbindelse med afløsning i kontrolrummet
Vi tilbyder et grundigt oplæringsforløb, så du får et solidt kendskab til hele anlægget og vores drift. Du bliver en del af et kompetent team med stor erfaring og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Om dig
Du er uddannet maskinmester og har interesse for drift, energi og tekniske anlæg. Erfaring med termiske anlæg, SRO-anlæg, energiproduktion eller driftsøkonomi vil være en fordel, men er ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
- Har interesse for data, driftstal og teknisk dokumentation
- Er fleksibel og trives i en hverdag med varierede opgaver
- Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne
- Kan bevare overblikket – også når driften kræver hurtige beslutninger
- Kan læse og forstå engelsk
Da Bornholms El-Produktion er kategoriseret som kritisk infrastruktur er det et krav for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med stor betydning for Bornholms forsyningssikkerhed
- Mulighed for at kombinere driftserfaring med projekt- og regnskabsopgaver
- Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder
- Dygtige og engagerede kolleger
- Ansættelse under virksomhedens overenskomst med gode arbejdsforhold
Bornholms Energi & Forsyning har hovedsæde på Skansevej 2 i Rønne og beskæftiger ca. 160 medarbejdere. Koncernen leverer el, vand og varme til omkring 32.500 borgere på Bornholm og spiller en central rolle i øens forsyningssikkerhed. Som en vigtig del af udviklingen af fremtidens energiforsyning er Bornholms Energi & Forsyning med til at skabe stabile og bæredygtige løsninger for hele øen. Koncernen er 100 % ejet af Bornholms Regionskommune.
Har du lyst til at blive en del af en virksomhed med stor betydning for Bornholms energiforsyning og grønne udvikling, ser vi frem til at høre fra dig.
Sådan søger du
Upload din ansøgning og CV via “Søg stillingen” på denne side. Ansøgningen skal være os i hænde hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Søren Ipsen, Teamleder for de vagtgående maskinmestre, på mail sip@beof.dk eller telefon +45 23495721.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c6d387b0-c2cc-422d-a3dd-9beb7d0f670a