Engagerede pædagogiske medhjælpere søges til børneomsorg på Bornholms Frie Idrætsskole

dato

Dagtilbud Bien søger 3 omsorgsfulde og engagerede pædagogiske medhjælpere.

Vil du være med til at skabe en tryg, aktiv og udviklende hverdag for børn i alderen 0–6 år? Dagtilbud Bien søger tre pædagogiske medhjælpere, der brænder for nærvær, leg og børns trivsel.

Stillingerne:
Vi søger tre medhjælpere med opstart 1. august 2026.

●     Fast stilling i vuggestuen – 25 timer ugentligt.

●     Barselsvikariat i vuggestuen – 33 timer ugentlig fra 1. august 2026 til 31. december 2027.

●     Fast stilling i børnehaven – 28 timer ugentligt.

Hvem er vi?
Dagtilbud Bien er en del af Bornholms Frie Idrætsskole. Vi er en privatskole med fokus på faglighed, bevægelse og sundhed. Vi er en mindre organisation med ca. 200 elever samt vuggestue og børnehave med over 40 børn. Her kender alle hinanden, og vi vægter trivsel højt for både børn og voksne.

Kort vej fra ide til handling. En organisation der lever op til mottoet: En skole i bevægelse. De kommende år vil vi sammen udarbejde en strategi for hele arbejdspladsen for at sikre og løfte vores fælles pædagogiske arbejde med trivsel og relationer, faglighed og idrætsprofilen. Alle skal med, elever, børn, personale og forældre – vil du være med?

Vi har en rigtig god normering. I vores vuggestue bliver du en del af et team på 5 medarbejdere og 12 børn, og i vores børnehave et team på 6 medarbejdere og 32 børn.

I vores dagtilbud lægger vi stor vægt på relationsarbejdet, da det er gennem nærværende relationer, at børn udvikler sig, trives og føler sig trygge. Vi arbejder bevidst med at skabe stærke fællesskaber, hvor hvert barn bliver set, hørt og mødt i øjenhøjde. Vi tror på, at alle børn har ret til en god hverdag og mulighed for at udvikle sig i eget tempo.

Om jobbet
Du vil få din daglige base i enten vuggestuen eller børnehaven, men bliver en del af hele huset. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger ved behov,  både i ferier og ved sygdom. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.30–16.45 (fredag til kl. 16.15).

Vi søger dig, der:

●     Har erfaring med børn i alderen 0–6 år.

●     Er nærværende, omsorgsfuld og relationsstærk.

●     Har lyst til en hverdag med leg og samvær i centrum

●     Er stabil, fleksibel og engageret.

●     Arbejder inkluderende og møder børn, forældre og kollegaer med en positiv og anerkendende tilgang.

●     Kan skabe overblik og bidrage til trygge, meningsfulde og dynamiske læringsmiljøer.

Vi tilbyder:
Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe med gode muligheder for sparring og udvikling, både fagligt og personligt. Sammen skaber vi et trygt og udviklende læringsmiljø med fokus på børns trivsel, glæde og udvikling.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Mattsson på tlf. 56 93 07 10 for yderligere information eller et besøg.

Ansøgning
Skriftlig ansøgning sendes til:
Bornholms Frie Idrætsskole Nyker Hovedgade 5
3700 Rønne

Eller via e-mail:job@bfiskole.dk

Ansøgningsfrist: 13. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 18 maj eller efter aftale.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores dagtilbud.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bornholms Frie Idrætsskole, Nyker Hovedgade, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94dfcf3d-3eaf-4c6f-9832-7d4878997d12

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet