Energisk medarbejder søges til teknisk service på Campus Bornholm

dato

Bliv en del af øens mest livlige arbejdsplads.

Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede voksne og unge og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt danskuddannelse til voksne udlændinge?

Campus Bornholm søger en energisk og servicemindet medarbejder til vores Teknisk Service-team.

Campus Bornholm er en stor moderne bygning på 15.000m2 og 2.500m2 nyrenoverede undervisnings faciliteter samlet areal ca. 23.000m2. Vi arbejder kontinuerligt for en grøn og bæredygtig bygningsdrift. Vores solcelleanlæg er en kilde til ren, vedvarende energi, der bidrager med omkring 20% af den elektricitet, som vi bruger i vores bygning. Jordvarmeslanger, der både varmer og køler bygningen, er en anden afgørende komponent i vores grønne bygningsdrift. Vores nye medarbejder forventes at have tekniske færdigheder og ambitioner for input til den grønne omstilling af vores bygningsdrift, herunder vores arbejde med ESG-rapporter.

I begyndelsen af 2025 igangsætter vi et omfattende tagrenoveringsprojekt, som også vil blive en central del af hverdagen i den kommende tid.

De primære opgaver er:

Som pedel vil du få en central rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af Campus Bornholms bygninger og tekniske installationer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte vedligehold og kontrol af vand-, varme- og elinstallationer samt drift og optimering af tekniske installationer, herunder ventilationssystemer.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et velfungerende Teknisk Service-team bestående af syv medarbejdere med forskellige kompetencer, der sammen sikrer en effektiv drift og vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer. Teamet er kendetegnet ved godt samarbejde og høj service. Samtidig vil du arbejde på en skole fyldt med unge mennesker, hvor hverdagen er varieret, fleksibel og præget af ansvar.

Dine kompetencer:

  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund eksempelvis elektriker, maskinmester eller anden relevant uddannelse.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du er en naturlig teamspiller.
  • Du har gode organisatoriske og logistiske færdigheder.
  • Du bevarer overblikket og smilet i pressede situationer
  • Du har kendskab til grundlæggende IT-viden.
  • Du er systematisk og velstruktureret.

Tiltrædelse

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og seneste pr. 1. februar 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker ifølge gældende overenskomst.

Arbejdstid: 37 timer

Ansøgningsfrist: 08. december 2024.

Samtaler afholdes i uge 50 2024.

 Ansøgning via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bygnings-og Serviceleder Kirsten Munch, på tlf.nr. 60121805 eller e-mail km@cabh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CAMPUS BORNHOLM, Minervavej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153094

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet